tirsdag den 10. september 2013

Preview på "Lola og Spejlene" af Janne Hejgaard

Den danske forfatter Janne Hejgaard udkommer med 3. bog i serien "Lola Midt i Verden". Bogen udkommer d. 10. oktober men de 3 første kapitler kan læses allerede nu! 



'Lola & Spejlene' er tredje bog i serien 'Lola midt i verden'. Denne gang er Lola og Laura og Vik og de andre optaget af et spejl, der viser den, der spejler sig, i en helt anden nyere og moderne udgave - Måske er det fremtiden, der kikker med? Måske en verdensomspændende forretningskoncern, der kan tjene på nye designs? Lola fylder snart 14 år, hendes krop ændrer sig, og det samme gør hendes følelser. Hun forelsker sig smerteligt i en mystisk, smuk, lidt ældre dreng, og det er på alle måder en voldsom oplevelse for hende.

Forfatteren bag bogen:  





Janne Hejgaard er fag- og børnebogsforfatter og er forfatteren bag bogserien "Lola Midt i Verden". 








1 og 2'ren i serien om Lola. 

Lola er lige vendt tilbage til Danmark efter syv år i Afrika. Hun er ved at indrette sit nye ­værelse, da hun finder en mystisk bog. Hun viser den til sin nye klassekammerat, Vik, og de to går i gang med at oversætte dens afrikanske tekst. Bogen er en trolddomsbog, mener de, og for at finde ud af, om det er rigtigt, beslutter de at afprøve en af trylleformularerne. Det skulle de aldrig have gjort. Eller skulle de? Lola er bange og fuld af tvivl, og hun får det ikke bedre, når hun husker på den ulykke, der skete med en af hendes venner, mens hun boede i Afrika. Var det også hendes skyld? Ligesom alt det med Camilla og Soffi






Lolas liv er fyldt med bekymringer. Hendes lillebror er meget syg, hun bliver chikaneret af sine klassekammerater, og så er der balladen med mobilen og pengene. Og hvad med det, der blev ødelagt nytårsaften? Alt for mange tunge hemmeligheder, og hun har ikke nogen at dele dem med.

Ikke før hun finder dragehytten og den mystiske kvinde, som giver hende lov til at bruge det hellige kalejdoskop – og som lytter til hende.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar