lørdag den 11. maj 2013

Darkness Rising #2 - The Calling


Titel: The Calling
Serie: Darkness Rising 
Forfatter: Kelley Armstrong 
Antal sider: 323
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk 
Forlag: Harpercollins children Books
På dansk: ikke udkommet endnu 
Læst: 15-17. april 2013 
"Maya Delaney’s paw-print birthmark is the sign of what she truly is—a skin-walker. She can run faster, climb higher, and see better than nearly anyone else. Experiencing intense connections with the animals that roam the woods outside her home, Maya knows it’s only a matter of time before she’s able to Shift and become one of them. And she believes there may be others in her small town with surprising talents.Now, Maya and her friends have been forced to flee from their homes during a forest fire they suspect was deliberately set. Then they’re kidnapped, and after a chilling helicopter crash, they find themselves in the Vancouver Island wilderness with nothing but their extraordinary abilities to help them get back home. Plentiful action and romance in this second installment in the Darkness Rising series will keep readers enthralled to the last page."
!KAN INDEHOLDE SPOILERS HVIS DU IKKE HAR LÆST BOG 1 I SERIEN! 

Jeg var meget vild med 1'eren  i denne serie, Darkness Rising. Jeg skyndte mig at gå i gang med bog 2 og jeg må sige jeg ikke blev skuffet. Den starter lige efter 1'eren sluttede. Maya og hendes venner er styrtet ned med en helikopter og de voksne der var med om bord er blevet slået ihjel i styrtet.  St. Cloud Corporation giver en pressemeddelelse om at børnene er døde ud til resten af Canada, selv deres forældre tror de er døde. Rafe er faldet ud af helikopteren da den var ved at styrte ned. Maya og hendes venner forstår nu at St. Cloud Corporation har lavet forsøg på dem hele deres liv. Dette har gjort at de alle har særlige kræfter. Maya ændre sig endelig til en puma, hun er meget bange for at det vil gøre hende mindre menneskelig, ligesom det har gjort Rafe søster. I denne bog møder Maya sin biologiske far. Han brænder skoven ned og siger hun skal følge ham. Maya har ikke tillid til hendes far og vælger at løbe fra ham. Pludselig er Maya og hendes venner jaget fra to sider, fra St. Cloud Corporation til hendes fars gruppe. Bogen ender meget åbent og man har simpelthen ingen anelse om hvordan denne serie ender. Men jeg er meget spændt på hvordan Kelley Armstrong har valgt at afslutte denne gode serie. 

Sproget i bogen minder meget om sproget i bog 1 The Gathering, det er dejligt detaljeret uden at det bliver for meget. Bogen er på engelsk, dog er det let forståelig. Jeg vil dog sige at i min version af denne bog var siderne meget tynde og jeg kunne ofte se skriften fra siden bagefter igennem papiret. Men hvis man køber denne serie på dansk er den helt sikkert i bedre kvalitet. Men ellers så skriver Kelley Armstrong rigtig godt og glæden ved engelske bøger er at man læser det forfatteren har skrevet og ikke en oversættelse af det. Det kan jeg rigtig godt lide. Det gør at man får den stemning og de ord som forfatteren selv har kreereret og tænkt. 

Maya er stadig en rigtig god hovedperson. Hun er modig og klog. Hun er ikke naiv overhovedet, hvilket jeg er helt vild med. I sidste bog var Rafe meget sammen med Maya. Men i denne bog er han kun rigtig med i slutningen af bogen. En anden rigtig vigtig person i denne bog er hendes bedste ven Daniel. Han støtter Maya rigtig meget og han er en tryg base for hende. Der kommer hemmeligheder frem om Daniel og Mayas afdøde veninde. Det er helt igennem en spændende bog, men også en bog hvor man ved at slutningen bliver åben og at det først er i sidste bog man får slutningen. Det er noget af det jeg vil kritisere bogen for. I mange serier er der ofte et gennemgående plot igennem serien og et mindre plot der hører til den enkelte bog. Det kan man ikke rigtig sige om denne bog, der er kun det overordnede plot og det synes jeg er meget ærgerligt. Det gør at i denne bog bliver der stillet en masse spørgsmål, men man får faktisk ikke ret mange svar. Det gør at når man er færdig med bogen så aner man faktisk ikke hvem der er de gode og hvem der de onde og faktisk er jeg stadig lidt i tvivl om mange ting. Forhåbentlig får man alle svarene i næste bog. 

Bogen er skrevet i 1. person, det vil sige jeg-persons fortæller. Den er personbundet til Maya, hvilket fungere godt. Da hun er den man kender fra bog 1 og at det er hendes far der er leder efter hende, giver det god mening at hun er omdrejningspunktet for historie. I forhold til bog 1 sker der mere i denne bog. Mere aktion og man har lidt følelsen at der er fare på færde hele tiden. Alle voksne mennesker i denne historie prøver at få fat i Maya og hendes venner. Denne bog minder ikke om noget andet jeg har læst, det er svært at forklare hvis jeg ikke skal afsløre for meget. Men det er rart endelig at læse noget originalt. Kærligheden er der ikke vildt meget af, selvfølgelig er der lidt mellem Rafe og Maya, men der er ligesom mange andre ting der er vigtigere, fx mad, vand og muligheden for at komme væk uden at blive taget til fange. Så i forhold til den første bog hvor det foregår i en lille by, hvor de går i skole og snakker med deres forældre, så er settingen i denne bog den store skov, hvor de bliver jagtet. Det er en ting man lige skal vænne sig til og jeg havde overhovedet ikke regnet det ud da bog 1 sluttede og de tog afsted med helikopteren. 

Men helt igennem en god toer i denne serie. Jeg vil helt sikkert anbefale folk at læse den. Jeg må alligevel sige at det ikke er en storslået historie, den når ikke Twilight og The Mortal Instrument overhovedet, men det er en god bog som er spændende og som man til tider ikke kan slippe. Selve fantasy delen er blevet større i den forstand at Maya nu kan skifte til puma samtidig med at andre af hendes venner også finder deres evner. Så man skal forvente lidt mere fantasy og lidt mindre kærlighed når man begynder på denne bog. Men bogen skal have tre stjener, hvilket er en fin karakter. Desværre er den danske udgave af denne bog, Tegnet, meget dyr, men hvis man er god til engelsk er der mulighed for at købe dem billigt her: http://www.saxo.com/dk/series/darkness-rising.aspx 

2 kommentarer:

  1. Jeg synes også den danske oversættelse er vildt dyr - især taget i betragtning at den ikke er specielt tyk. Synes i det hele taget danske bøger er sygt dyre, æv :/

    SvarSlet
  2. Du har desværre ret :( en bog der koster 350kr på dansk kan man købe for 80kr på engelsk. Det er helt vildt..
    Har du læst Tegnet? Mener jeg så du fik den på et tidspunkt :)

    SvarSlet