torsdag den 13. juni 2013

Manus Albino

Titel: Manus Albino
Serie: Manus Albino
Forfatter: Søren og Morten Ellemose
Antal sider: 371
Udgivet: 2010
Sprog: Dansk
Forlag: Byens forlag 

Læst: 
9-12. juni 
"Den aldrende kriminalkommisær Henning Lorentzen, får andet end den forestående efterløn at tænke på, da han pludselige står overfor karrierens mest mystiske mordsag. En kuffert i en penthouse lejlighed viser sig at indeholde et afhugget hoved. Det står snart klart for Henning Lorentzen at sagen rækker langt op i samfundets øverste rækker, hvor ingen midler skyes for at beholde magten. Og pressen synes hele tiden at vide mere end politiet, i jagten på morderen der snart slår til igen. Og igen."
Jeg må indrømme at jeg ikke har læst særlig mange krimier, faktisk kan det tælles på en hånd. Men jeg tog chancen og tænkte at det kunne være en mulighed for at få indblik i krimigenren. Jeg må sige at jeg er glad for at jeg tog chancen, jeg blev slet ikke skuffet. Dog må jeg indrømme at jeg havde den forestilling at en krimi indeholdt et drab, en morder og en efterforskning og så selvfølgelig overraskelsen til sidst, hvor man finder ud af hvem morderen er. Men jeg må sige at denne bog, af Søren og Morten Ellemose, indeholder så meget mere end det. Her snakker vi racehad, en journalist der elsker forsider så meget, at hun vil ty til sex for at få dem, loger der indeholder de rigeste og mest indflydelsesrige mennesker i Danmark, som viser sig at havde indflydelse på politikken i landet, en samfunds kritisk politikommissær, en ung dreng med psykopatiske tanker og meget mere.

Jeg har sjældent læst en bog, hvor der sker så meget som der sker i denne bog. Selvom bogen har en noget langsom start, kommer den efter det senere i bogen, hvor der sker noget spændende i hver eneste lille kapitel. Bogen starter med at hovedet af Irene Kampman, jødisk født pige, født i kz-lejren Auswitch i 1945, og en ukendt krop findes i en kiste i en penthouse lejlighed. Kriminalkommissær Henning Lorentzen og hans team, indeholdende en assistent med medlemskab i Mensa, en ung politikmand og en politimand med speciale i højrefløjs ekstremister, begynder efterforskningen efter, dels det manglende hoved og krop og så selvfølgelig gerningsmanden. Det viser sig hurtigt at sagen er mere kompliceret end som så. Kostskolen Herlufsholm kommer i søgelystet, fordi Irene Kampmann's eneste levende slægtning bosat i landet, Adam Kampmann bor der. Her finder man frem til hans værelseskammerat Sebastian de la Cour som er i politiets søgelys hele vejen igennem bogen. Terrororganisationen Manus Albino viser flere gange i løbet af bogen hvor stærke og egenrådige de er. Fx hacker organisationen ind på justitsministerens computer og sender en email fra hans emailadresse. Det er bare en af de terrorhandlinger de udføre i løbet af bogen. Man møder også den foside-elskende journalist fra Ekstra Blandet, Xenia Holm, som får viden om sagen ved at have sex med en af politimændene fra efterforskningsholdet. Til sidst må man sige at bogen tager nogen drejninger som jeg slet ikke havde set komme. For ikke at afsløre for meget vil jeg ikke fortælle mere om handlingsforløbet, men jeg kan sige at det er virkelig spændende. 

Sproget i bogen var virkelig noget jeg skulle vænne mig til. Måske er det fordi jeg ikke er vant til den genre, men sproget er på mange måder anderledes end hvad jeg er vant til. Sproget var meget detaljeret og fyldigt. I starten var jeg nogengange nød til at læse det sted to gange for lige at forstå hvad der egentlig menes, men ligeså stille vænnede jeg mig til det og læste det helt uden problemer efter 20-30 sider. Noget af det jeg også skulle vænne mig til var den kæmpe mængde informationer man får i denne bog, som egentlig ikke omhandler sagen. Ikke at det på nogen måde er ude af kontekst, for det er det bestemt ikke. Fx fik man meget detaljeret beskrevet knives hårdhed og hvad der er godt til hvad. Senere får man af vide om dødstraffens historie i Danmark. Det passer ind men det er så anderledes end fra hvad jeg ellers har læst, at jeg skulle vænne mig til det. Men jeg må virkelig rose forfatterparret for deres research. Jeg må sige jeg er mildest talt imponeret. Jeg er blevet så meget klogere efter jeg har læst denne bog, hvilket jeg må indrømme mildest talt er sjældent jeg bliver det. 

Bogen er skrevet i 3. person, en til tider meget alvidende person.  Man kan følge Lorentzen og så samtidig få af vide hvordan hans assistent føler det. Det fungere rigtig godt. Samtidig med dette så skifter man fra person til person. Her er det ikke ligesom i andre bøger, hvor man måske følger et par stykker, nej her får man rigtig mange syns vinkler i løbet af bogen. Det gør at vi som læser "ser" en masse ting, som efterforskeren Lorentzen ikke ved. Fx følger man i nogen enkelte små kapitler Sebastian de la Cours families tjeneste pige, hvor man oplever hvordan hun bliver voldtaget af Sebastian. Den måde at skrive på er igen ikke noget jeg er støt på før, men som sagt har jeg heller ikke læst så mange krimier, men jeg må sige at det fungere rigtig godt. 

Nu har jeg rost denne bog rigtig meget og det er også en rigtig god bog, med overraskelser og en masse spørgsmål. Men personligt må jeg sige at noget af det jeg synes var mindre godt ved denne bog var, at man lige fra man møder morderen første gang, eller måske anden, allerede har fået fornemmelsen af at det ham der er morderen. Fordi i starten foregår efterforskningen med at finde ud af hvem der dræbte Irene Kampmann, men på et tidspunkt skifter bogen meget karakter og så handler det ikke om det mere, så det lige pludselig mere politisk og at landet er ved at gå i opløsning pga. voldsomme kampe mellem indvandrere, autonome og politi. Sidste halvdel af bogen er så meget mere spændende end første halvdel. Nok fordi at første halvdel meget er en opstart men også omhandler noget man måske allerede havde regnet ud. Hvorimod anden halvdel er meget mere spændende, da det går op for en hvor sindsyge Manus Albino er og hvad (de) er i stand til. 

Når jeg sidder tilbage og tænker på bogen, så er jeg vildt imponeret over hvordan pokker Søren og Morten Ellemose har fundet på det her. Den blanding af virkelighed og fiktion er virkelig imponerende. Muhammed tegningerne er meget omtalt i bogen, som er en virkelig handling, men samtidig er statsministeren og andre personer i bogen fiktive. Drabet og optøjerne der sker er heldigvis også fiktivt. Men hele bogens univers er bygget op i samfundet Danmark som Danmark ser ud. Alle de danske partier er der, TV2, DR, Ekstra Bladet og BT er alle sammen rigtige medier som også er med i bogen. Jeg må sige det er imponerende. På mange måder er det en skræmmende bog fordi den viser hvor hurtigt tingene kan vende i Danmark. Helt bestemt en tankevækkende og samfunds kritisk bog, som jeg anbefaler folk at læse. Forfatterparret har virkelig formået at lave en virkelig god bog, som jeg er sikker på, at folk vil blive ligeså begejstret for den som jeg er. Jeg går i gang med toeren i serien Manus Albino, Fange Nr. 21,med det samme og der vil komme en anmeldelse af den senere. 


Til venstre kan du se forfatterparret Morten og Søren Ellemose. 








mandag den 10. juni 2013

Anmeldereksemplar tilsendt fra Søren og Morten Ellemose

Jeg var så heldig at Morten Ellemose, den ene tvilling i forfatterparret Morten og Søren Ellemose, skrev til mig og spurgte om jeg havde lyst til at læse og anmelde deres krimiserie Manus Albino. Svaret var ja. 

Jeg vil fortælle lidt om forfatterne bag og lidt om bøgerne. 



Her er de to forfattere Søren og Morten Ellemose. I 2010 debuterede de to brødre med første bind i trilogien Manus Albino. De næste bøger udkom begge i 2011. Du kan læse mere om brødrene på deres hjemmeside: http://www.forfatterskabet.dk.  


Manus Albino - første bind i serien om kriminalkommisær Henning Lorentzen.
Kort om bogen:
Den aldrende kriminalkommisær Henning Lorentzen, får andet end den forestående efterløn at tænke på, da han pludselige står overfor karrierens mest mystiske mordsag. En kuffert i en penthouse lejlighed viser sig at indeholde et afhugget hoved. Det står snart klart for Henning Lorentzen at sagen rækker langt op i samfundets øverste rækker, hvor ingen midler skyes for at beholde magten. Og pressen synes hele tiden at vide mere end politiet, i jagten på morderen der snart slår til igen. Og igen.
Anmeldelser af bogen: 
Metroxpress – 5 ud af 6 stjerner, Krimifan.dk – 4 ud af 5 hjerter, og Jyske Vestkysten – 4 ud af 6 stjerner


Fange Nr. 21 - andet bind i serion om kriminalkommisær Henning Lorentzen.
Kort om bogen: 
Fange nr. 21 er andet bind i serien om Henning Lorentzen, og starter hvor første bind slap; en udfordring, som den aldrende kriminalkommisær ikke kan lade være med at tage op. Tempoet bliver sat op til en hektisk og nervepirrende jagt, mens omfanget af Sebastians geniale og nådesløse planer kun langsomt går op for nationen.
Anmeldelser af bogen: 
24 Timer – 4 ud af 6 stjerner, Krimifan.dk – Mette – 5 ud af 5 hjerter og Krimifan.dk – Niels – 5 ud af 5 hjerter




Havfruens Død - tredje bind i serion om kriminalkommisær Henning Lorentzen.
Kort om bogen: 
Hendes majestæt Dronningen er død. En rystet nation kæmper med sorgen over landets royale overhoved, da nye begivenheder tvinger nationen i knæ. En serie nøje planlagte terroraktioner mod udvalgte steder og personer, bringer Danmark på randen af opløsning. Den hårdt kvæstede kriminalkommissær Henning Lorentzen og hans assistent, Louise Jensen kastes ud i en hæsblæsende jagt i det endelige opgør med den superintelligente milliardærsøn Sebastian de la Cour.
Anmeldelser af bogen: 
Krimi Cirklen – “… en dommedagsthriller af et format som aldrig er set lignende i dansk spændingslitteratur.” og Jyllands Posten - 4 stjerner – “absolut anbefalelsesværdig”. 

Jeg er lige nu i gang med første bind i serien Manus Albino. Jeg vil lave en anmeldelse af alle bøgerne når jeg er færdig med dem. 




Morten og Søren Ellemose har skrevet i og underskrevet mine bøger. En rigtig fed detalje ;) 

Til sidst vil jeg gerne takke Morten og Søren Ellemose for at give mig mulighed for at arbejde med deres bøger. 

lørdag den 1. juni 2013

Shiver #1 - Vildskab

Titel: Vildskab
Serie: Shiver
Forfatter: Maggie Stiefvater 
Antal sider: 427
Udgivet: 2010
Sprog: Dansk
Forlag: Gyldendal 
Originaltitel: Shiver

Orginalsprog: Engelsk 
Læst: 12-15. maj 2013

"Pigen: Siden hun som lille blev angrebet af ulvene i skoven ag sit hjem, har Grace følt sig tæt knyttet til dem - mere end til sin egen ligeglade familie. Især har hun en vild længsel efter hanulven med den smukke pels og det menneskelige blik, som altid holder øje med hende. Hvorfor? 
Ulven: Sam lever to liv. I den kolde vinter er han ulv med sit kobbel i skovene og holder øje med pigen, han elsker. I den varme sommer er han menneske, men har aldrig turdet opsøge Grace ... før nu. 
Hemmeligheden: Dyb ensomhed bliver til dyb kærlighed mellem Grace og Sam. Men skoven er fuld af hemmeligheder, vilskab - og vareulve. Hvordan kan Grace forhindre Sam i at blive uld igen?"
Jeg var meget spændt på at læse denne bog. Jeg havde læst mange anmeldelser af den og det virkede som om at man enten elskede den eller hadede den. Jeg havde hørt sammenligninger med Twilight, så det pirrede mig endnu mere. Denne bog viste sig at være helt anderledes fra hvad jeg troede. Jeg synes personligt at denne bog er klasser fra Twilight,  men det er helt sikkert en god bog som jeg nød at læse. Jeg synes ikke sammenligningen med Twilight var helt fair, da jeg synes forskellen mellem de to er meget stor. Denne bog lever ikke op til den velfortjente cult status Twilight har. 

Bogen handler om Sam som er varulv og Grace der er menneske. Hele konceptet med varulvene er meget anderledes end i andre bøger. Her er det en virus som man får ved at blive bidt af en varulv. Her er man så ulv når det er vinter og er koldt og menneske om sommeren hvor det er varmt. For hver år mister ulvene mere og mere af sig selv. Da bogen starter har Sam været ulv i en del år og det er højst sandsynlig hans sidste år. Grace er blevet bidt for mange år siden, men er aldrig blevet til ulv. Hver vinter har Sam holdt øje med Grace og hendes hus og de har på den måde opbygget et forhold til hinanden. Grace ved dog ikke i starten af bogen at der findes varulve og hun tror derfor at Sam og hans kobbel er almindelige ulve. Byens mange folk er vrede på ulvene fordi en af byens rige familier har mistet deres søn Jack. De tror han er blevet spist, men det viser sig dog at han er blevet til varulv. Folkene fra byen skyder efter ulvene i skoven og Sam-ulv bliver ramt hvilket gør ham til menneske. Han opsøger Grace og hun tager ham ind. Deres forhold udvikler sig hurtigt og de bliver hurtig kærester. Her starter Sam's kamp for at forblive menneske, samtidig med Grace og Sams kærlighed vokser. Sam og Grace bliver gode venner med Jacks søster Isabel og Jacks kamp for at forblive menneske er hjerteskærende og ender fatalt. 

Bogen ender dog en smule forudsigeligt og nogen tidspunkter er den meget langsom. Det værste ved denne bog er dog at den er så ulykkelig. Jeg blev nogengange rigtig trist af at læse den og det tog mig derfor lang tid at komme igennem den. Bogens tempo er langsomt,  hvilket egentlig passer rigtig fint til den. Denne bog er ikke en bog fyldt med aktion, men det er en udmærket bog med mange gode passager. 

Sproget i bogen er flydende og let læseligt. Bogen er trykt godt fra dansk side af, med tilpas linje afstand osv. Bogen er skrevet i 1. persons fortæller, person bundet efter afsnit til enten Sam eller Grace. Det synes jeg fungere godt, det er i forhold til Twilight,  rigtig rart at vide hvad begge parter, af det fantastiske forhold, føler og mener. Stor ros til Maggie Stiefvater at hun har modet til at skrive fra begge sider. Det der er rigtig dejligt ved det er også at både Grace og Sam har deres egen stemme. Man kan tydelig mærke om det er den ene eller den anden vi læser om, hvilket er helt perfekt. 

Sam er helt klart den person i denne bog der har mest spændende historie med i bagagen. Hele hans historie med hans forældres mordforsøg, hans opvækst i koblet med Beck og hans liv som ulv er spændende at læse om. Jeg er ikke helt vild med hans sangtekster, det har måske lydt lidt bedre på engelsk, men på dansk virker det bare plat synes jeg og ikke særlig godt. Han er dog til tider meget tøset synes jeg og han er lidt vag af en mand at være. Synes nogen gange det virker som om det er Grace der er manden i forholdet. Grace er en okay hovedperson. Hun er bestemt ikke min yndlings, fordi jeg nogengange synes hun er lidt små kedelig at læse om. Hendes forhold til hendes forældre virker helt skørt. Jeg har aldrig hørt om forældre der er så ligeglade med deres barn, at barnet kan skule en person i hjemmet i flere uger. Men det passer meget godt ind i historien. 

Bogens forside er fantastisk synes jeg. Inde for pige YA bøger bliver der ofte sat et pige ansigt på eller et par på forsiden, men på disse bøger er der tegninger. Gyldendal har valgt den originale forside, dog har de ændret farverne. Jeg elsker at hele serien ser forskellig ud men at der dog er en rød tråd imellem alle forsiderne. Den engelske forside af bogen vildskab, ses her til højre. 

Men alt i alt synes jeg at Vildskab er en udmærket bog. Den var intet af hvad jeg forventede og den var bestemt meget mere sørgelig en jeg troede den ville være. Men jeg skal helt sikkert læse den næste bog og høre om hvordan det går med Grace og Sam.