lørdag den 1. juni 2013

Shiver #1 - Vildskab

Titel: Vildskab
Serie: Shiver
Forfatter: Maggie Stiefvater 
Antal sider: 427
Udgivet: 2010
Sprog: Dansk
Forlag: Gyldendal 
Originaltitel: Shiver

Orginalsprog: Engelsk 
Læst: 12-15. maj 2013

"Pigen: Siden hun som lille blev angrebet af ulvene i skoven ag sit hjem, har Grace følt sig tæt knyttet til dem - mere end til sin egen ligeglade familie. Især har hun en vild længsel efter hanulven med den smukke pels og det menneskelige blik, som altid holder øje med hende. Hvorfor? 
Ulven: Sam lever to liv. I den kolde vinter er han ulv med sit kobbel i skovene og holder øje med pigen, han elsker. I den varme sommer er han menneske, men har aldrig turdet opsøge Grace ... før nu. 
Hemmeligheden: Dyb ensomhed bliver til dyb kærlighed mellem Grace og Sam. Men skoven er fuld af hemmeligheder, vilskab - og vareulve. Hvordan kan Grace forhindre Sam i at blive uld igen?"
Jeg var meget spændt på at læse denne bog. Jeg havde læst mange anmeldelser af den og det virkede som om at man enten elskede den eller hadede den. Jeg havde hørt sammenligninger med Twilight, så det pirrede mig endnu mere. Denne bog viste sig at være helt anderledes fra hvad jeg troede. Jeg synes personligt at denne bog er klasser fra Twilight,  men det er helt sikkert en god bog som jeg nød at læse. Jeg synes ikke sammenligningen med Twilight var helt fair, da jeg synes forskellen mellem de to er meget stor. Denne bog lever ikke op til den velfortjente cult status Twilight har. 

Bogen handler om Sam som er varulv og Grace der er menneske. Hele konceptet med varulvene er meget anderledes end i andre bøger. Her er det en virus som man får ved at blive bidt af en varulv. Her er man så ulv når det er vinter og er koldt og menneske om sommeren hvor det er varmt. For hver år mister ulvene mere og mere af sig selv. Da bogen starter har Sam været ulv i en del år og det er højst sandsynlig hans sidste år. Grace er blevet bidt for mange år siden, men er aldrig blevet til ulv. Hver vinter har Sam holdt øje med Grace og hendes hus og de har på den måde opbygget et forhold til hinanden. Grace ved dog ikke i starten af bogen at der findes varulve og hun tror derfor at Sam og hans kobbel er almindelige ulve. Byens mange folk er vrede på ulvene fordi en af byens rige familier har mistet deres søn Jack. De tror han er blevet spist, men det viser sig dog at han er blevet til varulv. Folkene fra byen skyder efter ulvene i skoven og Sam-ulv bliver ramt hvilket gør ham til menneske. Han opsøger Grace og hun tager ham ind. Deres forhold udvikler sig hurtigt og de bliver hurtig kærester. Her starter Sam's kamp for at forblive menneske, samtidig med Grace og Sams kærlighed vokser. Sam og Grace bliver gode venner med Jacks søster Isabel og Jacks kamp for at forblive menneske er hjerteskærende og ender fatalt. 

Bogen ender dog en smule forudsigeligt og nogen tidspunkter er den meget langsom. Det værste ved denne bog er dog at den er så ulykkelig. Jeg blev nogengange rigtig trist af at læse den og det tog mig derfor lang tid at komme igennem den. Bogens tempo er langsomt,  hvilket egentlig passer rigtig fint til den. Denne bog er ikke en bog fyldt med aktion, men det er en udmærket bog med mange gode passager. 

Sproget i bogen er flydende og let læseligt. Bogen er trykt godt fra dansk side af, med tilpas linje afstand osv. Bogen er skrevet i 1. persons fortæller, person bundet efter afsnit til enten Sam eller Grace. Det synes jeg fungere godt, det er i forhold til Twilight,  rigtig rart at vide hvad begge parter, af det fantastiske forhold, føler og mener. Stor ros til Maggie Stiefvater at hun har modet til at skrive fra begge sider. Det der er rigtig dejligt ved det er også at både Grace og Sam har deres egen stemme. Man kan tydelig mærke om det er den ene eller den anden vi læser om, hvilket er helt perfekt. 

Sam er helt klart den person i denne bog der har mest spændende historie med i bagagen. Hele hans historie med hans forældres mordforsøg, hans opvækst i koblet med Beck og hans liv som ulv er spændende at læse om. Jeg er ikke helt vild med hans sangtekster, det har måske lydt lidt bedre på engelsk, men på dansk virker det bare plat synes jeg og ikke særlig godt. Han er dog til tider meget tøset synes jeg og han er lidt vag af en mand at være. Synes nogen gange det virker som om det er Grace der er manden i forholdet. Grace er en okay hovedperson. Hun er bestemt ikke min yndlings, fordi jeg nogengange synes hun er lidt små kedelig at læse om. Hendes forhold til hendes forældre virker helt skørt. Jeg har aldrig hørt om forældre der er så ligeglade med deres barn, at barnet kan skule en person i hjemmet i flere uger. Men det passer meget godt ind i historien. 

Bogens forside er fantastisk synes jeg. Inde for pige YA bøger bliver der ofte sat et pige ansigt på eller et par på forsiden, men på disse bøger er der tegninger. Gyldendal har valgt den originale forside, dog har de ændret farverne. Jeg elsker at hele serien ser forskellig ud men at der dog er en rød tråd imellem alle forsiderne. Den engelske forside af bogen vildskab, ses her til højre. 

Men alt i alt synes jeg at Vildskab er en udmærket bog. Den var intet af hvad jeg forventede og den var bestemt meget mere sørgelig en jeg troede den ville være. Men jeg skal helt sikkert læse den næste bog og høre om hvordan det går med Grace og Sam. 






3 kommentarer:

  1. Jeg har også selv lige læst den, og sad med meget blandede følelser bagefter. Tempoet er meget stile, og der sker ikke så meget, men Stiefvater skriver simpelthen så smukt, man ikke kan undgå at blive revet lidt med.

    Til gengæld skuffede 2'eren og 3'eren mig rædsomt. Skal du også læse dem? :)

    SvarSlet
  2. Hvad kunne du bedst lide ved at læse den? :)

    SvarSlet
  3. Jeg havde kommet til at udgive den hvor jeg ikke var færdig. Men nu er den fulde anmeldelse der.
    Jeg har også meget blandende følelser efter den. Synes den var en smule forudsigelig og til tider lidt kedsommelig. Men alligevel er der passager jeg synes er meget smukke og unikke. Men jeg blev til tider helt sørgelig til mode af at læse den fordi det virker så håbløst meget af tiden. Men du har ret i at hun skriver smukt.
    Jeg har læst 2'ren færdig også. Hmm jeg elsker at den ikke kun handler om Sam og Grace, men også handler om Isabel og Cole. Synes det virker som et frisk pust. Men igen var den meget forudsigelig.
    Det som jeg var vild med i den er teorien bag ulvene hvilket jeg synes er helt fantastisk, det med at Grace bliver syg fordi hun ikke skifter og det, som Cole udregner. Men jeg synes faktisk at den var kedelig meget af tiden. Havde du også den følelse? :)

    Til boghylden:
    Jeg synes det bedste var beskrivelsen af Sams liv. Synes hans historie er rigtig spændende og desværre gør den at Grace blegner til tider fordi hendes historie er knap så god. Men jeg elsker deres forhold, synes det er så sødt. :)
    Hvad med dig hvad synes du er det bedste? :)

    SvarSlet