Manus Albino

Titel: Manus Albino
Serie: Manus Albino
Forfatter: Søren og Morten Ellemose
Antal sider: 371
Udgivet: 2010
Sprog: Dansk
Forlag: Byens forlag 
Læst: 9-12. juni 

"Den aldrende kriminalkommisær Henning Lorentzen, får andet end den forestående efterløn at tænke på, da han pludselige står overfor karrierens mest mystiske mordsag. En kuffert i en penthouse lejlighed viser sig at indeholde et afhugget hoved. Det står snart klart for Henning Lorentzen at sagen rækker langt op i samfundets øverste rækker, hvor ingen midler skyes for at beholde magten. Og pressen synes hele tiden at vide mere end politiet, i jagten på morderen der snart slår til igen. Og igen."

Jeg må indrømme at jeg ikke har læst særlig mange krimier, faktisk kan det tælles på en hånd. Men jeg tog chancen og tænkte at det kunne være en mulighed for at få indblik i krimigenren. Jeg må sige at jeg er glad for at jeg tog chancen, jeg blev slet ikke skuffet. Dog må jeg indrømme at jeg havde den forestilling at en krimi indeholdt et drab, en morder og en efterforskning og så selvfølgelig overraskelsen til sidst, hvor man finder ud af hvem morderen er. Men jeg må sige at denne bog, af Søren og Morten Ellemose, indeholder så meget mere end det. Her snakker vi racehad, en journalist der elsker forsider så meget, at hun vil ty til sex for at få dem, loger der indeholder de rigeste og mest indflydelsesrige mennesker i Danmark, som viser sig at havde indflydelse på politikken i landet, en samfunds kritisk politikommissær, en ung dreng med psykopatiske tanker og meget mere.

Jeg har sjældent læst en bog, hvor der sker så meget som der sker i denne bog. Selvom bogen har en noget langsom start, kommer den efter det senere i bogen, hvor der sker noget spændende i hver eneste lille kapitel. Bogen starter med at hovedet af Irene Kampman, jødisk født pige, født i kz-lejren Auswitch i 1945, og en ukendt krop findes i en kiste i en penthouse lejlighed. Kriminalkommissær Henning Lorentzen og hans team, indeholdende en assistent med medlemskab i Mensa, en ung politikmand og en politimand med speciale i højrefløjs ekstremister, begynder efterforskningen efter, dels det manglende hoved og krop og så selvfølgelig gerningsmanden. Det viser sig hurtigt at sagen er mere kompliceret end som så. Kostskolen Herlufsholm kommer i søgelystet, fordi Irene Kampmann's eneste levende slægtning bosat i landet, Adam Kampmann bor der. Her finder man frem til hans værelseskammerat Sebastian de la Cour som er i politiets søgelys hele vejen igennem bogen. Terrororganisationen Manus Albino viser flere gange i løbet af bogen hvor stærke og egenrådige de er. Fx hacker organisationen ind på justitsministerens computer og sender en email fra hans emailadresse. Det er bare en af de terrorhandlinger de udføre i løbet af bogen. Man møder også den foside-elskende journalist fra Ekstra Blandet, Xenia Holm, som får viden om sagen ved at have sex med en af politimændene fra efterforskningsholdet. Til sidst må man sige at bogen tager nogen drejninger som jeg slet ikke havde set komme. For ikke at afsløre for meget vil jeg ikke fortælle mere om handlingsforløbet, men jeg kan sige at det er virkelig spændende. 

Sproget i bogen var virkelig noget jeg skulle vænne mig til. Måske er det fordi jeg ikke er vant til den genre, men sproget er på mange måder anderledes end hvad jeg er vant til. Sproget var meget detaljeret og fyldigt. I starten var jeg nogengange nød til at læse det sted to gange for lige at forstå hvad der egentlig menes, men ligeså stille vænnede jeg mig til det og læste det helt uden problemer efter 20-30 sider. Noget af det jeg også skulle vænne mig til var den kæmpe mængde informationer man får i denne bog, som egentlig ikke omhandler sagen. Ikke at det på nogen måde er ude af kontekst, for det er det bestemt ikke. Fx fik man meget detaljeret beskrevet knives hårdhed og hvad der er godt til hvad. Senere får man af vide om dødstraffens historie i Danmark. Det passer ind men det er så anderledes end fra hvad jeg ellers har læst, at jeg skulle vænne mig til det. Men jeg må virkelig rose forfatterparret for deres research. Jeg må sige jeg er mildest talt imponeret. Jeg er blevet så meget klogere efter jeg har læst denne bog, hvilket jeg må indrømme mildest talt er sjældent jeg bliver det. 

Bogen er skrevet i 3. person, en til tider meget alvidende person.  Man kan følge Lorentzen og så samtidig få af vide hvordan hans assistent føler det. Det fungere rigtig godt. Samtidig med dette så skifter man fra person til person. Her er det ikke ligesom i andre bøger, hvor man måske følger et par stykker, nej her får man rigtig mange syns vinkler i løbet af bogen. Det gør at vi som læser "ser" en masse ting, som efterforskeren Lorentzen ikke ved. Fx følger man i nogen enkelte små kapitler Sebastian de la Cours families tjeneste pige, hvor man oplever hvordan hun bliver voldtaget af Sebastian. Den måde at skrive på er igen ikke noget jeg er støt på før, men som sagt har jeg heller ikke læst så mange krimier, men jeg må sige at det fungere rigtig godt. 

Nu har jeg rost denne bog rigtig meget og det er også en rigtig god bog, med overraskelser og en masse spørgsmål. Men personligt må jeg sige at noget af det jeg synes var mindre godt ved denne bog var, at man lige fra man møder morderen første gang, eller måske anden, allerede har fået fornemmelsen af at det ham der er morderen. Fordi i starten foregår efterforskningen med at finde ud af hvem der dræbte Irene Kampmann, men på et tidspunkt skifter bogen meget karakter og så handler det ikke om det mere, så det lige pludselig mere politisk og at landet er ved at gå i opløsning pga. voldsomme kampe mellem indvandrere, autonome og politi. Sidste halvdel af bogen er så meget mere spændende end første halvdel. Nok fordi at første halvdel meget er en opstart men også omhandler noget man måske allerede havde regnet ud. Hvorimod anden halvdel er meget mere spændende, da det går op for en hvor sindsyge Manus Albino er og hvad (de) er i stand til. 

Når jeg sidder tilbage og tænker på bogen, så er jeg vildt imponeret over hvordan pokker Søren og Morten Ellemose har fundet på det her. Den blanding af virkelighed og fiktion er virkelig imponerende. Muhammed tegningerne er meget omtalt i bogen, som er en virkelig handling, men samtidig er statsministeren og andre personer i bogen fiktive. Drabet og optøjerne der sker er heldigvis også fiktivt. Men hele bogens univers er bygget op i samfundet Danmark som Danmark ser ud. Alle de danske partier er der, TV2, DR, Ekstra Bladet og BT er alle sammen rigtige medier som også er med i bogen. Jeg må sige det er imponerende. På mange måder er det en skræmmende bog fordi den viser hvor hurtigt tingene kan vende i Danmark. Helt bestemt en tankevækkende og samfunds kritisk bog, som jeg anbefaler folk at læse. Forfatterparret har virkelig formået at lave en virkelig god bog, som jeg er sikker på, at folk vil blive ligeså begejstret for den som jeg er. Jeg går i gang med toeren i serien Manus Albino, Fange Nr. 21,med det samme og der vil komme en anmeldelse af den senere. 


Til venstre kan du se forfatterparret Morten og Søren Ellemose.