Jeg var så heldig at Morten Ellemose, den ene tvilling i forfatterparret Morten og Søren Ellemose, skrev til mig og spurgte om jeg havde lyst til at læse og anmelde deres krimiserie Manus Albino. Svaret var ja.
Jeg vil fortælle lidt om forfatterne bag og lidt om bøgerne.
Her er de to forfattere Søren og Morten Ellemose. I 2010 debuterede de to brødre med første bind i trilogien Manus Albino. De næste bøger udkom begge i 2011. Du kan læse mere om brødrene på deres hjemmeside: http://www.forfatterskabet.dk.
Manus Albino - første bind i serien om kriminalkommisær Henning Lorentzen.
Kort om bogen:
Den aldrende kriminalkommisær Henning Lorentzen, får andet end den forestående efterløn at tænke på, da han pludselige står overfor karrierens mest mystiske mordsag. En kuffert i en penthouse lejlighed viser sig at indeholde et afhugget hoved. Det står snart klart for Henning Lorentzen at sagen rækker langt op i samfundets øverste rækker, hvor ingen midler skyes for at beholde magten. Og pressen synes hele tiden at vide mere end politiet, i jagten på morderen der snart slår til igen. Og igen.
Anmeldelser af bogen:
Metroxpress – 5 ud af 6 stjerner, Krimifan.dk – 4 ud af 5 hjerter, og Jyske Vestkysten – 4 ud af 6 stjerner
Kort om bogen:
Fange nr. 21 er andet bind i serien om Henning Lorentzen, og starter hvor første bind slap; en udfordring, som den aldrende kriminalkommisær ikke kan lade være med at tage op. Tempoet bliver sat op til en hektisk og nervepirrende jagt, mens omfanget af Sebastians geniale og nådesløse planer kun langsomt går op for nationen.
Anmeldelser af bogen:
24 Timer – 4 ud af 6 stjerner, Krimifan.dk – Mette – 5 ud af 5 hjerter og Krimifan.dk – Niels – 5 ud af 5 hjerter
Kort om bogen:
Hendes majestæt Dronningen er død. En rystet nation kæmper med sorgen over landets royale overhoved, da nye begivenheder tvinger nationen i knæ. En serie nøje planlagte terroraktioner mod udvalgte steder og personer, bringer Danmark på randen af opløsning. Den hårdt kvæstede kriminalkommissær Henning Lorentzen og hans assistent, Louise Jensen kastes ud i en hæsblæsende jagt i det endelige opgør med den superintelligente milliardærsøn Sebastian de la Cour.
Anmeldelser af bogen:
Krimi Cirklen – “… en dommedagsthriller af et format som aldrig er set lignende i dansk spændingslitteratur.” og Jyllands Posten - 4 stjerner – “absolut anbefalelsesværdig”.
Jeg er lige nu i gang med første bind i serien Manus Albino. Jeg vil lave en anmeldelse af alle bøgerne når jeg er færdig med dem.
Morten og Søren Ellemose har skrevet i og underskrevet mine bøger. En rigtig fed detalje ;)
Jeg glæder mig virkelig til at læse dine anmeldelser. Jeg har nemlig ikke læst nogen af dem, men udfra både teksterne til dem og andre anmeldelser lyder de altså meget lovende! :)
SvarSlet