Serie: Arven fra Lorien
Forfatter: Pittacus Lore (James Frey and Jobie Hughes)
Antal sider: 445
Udgivet: 2013
Sprog: Engelsk
Forlag: Tellerup
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: I Am Number Four
Læst: 10-11. april 2013
"Jeg var kun et barn da vores hjemplanet Lorien blev invaderet af de koldblodige mogadorianere. I begyndelsen var vi ni, alle ni med forskellige paranormale evner. Vores beskyttere flygtede med os til Jorden for at skjule os for mogadorianerne. Men mogadorianerne frygter vores evner, og de giver ikke op før vi alle er væk. De har allerede fanget og dræbt Nummer Et i Malaysia, Nummer To i England, Nummer Tre i Kenya. Jeg er den næste … Jeg er Nummer Fire"
Jeg havde set filmen inden jeg begyndte at læse i denne bog. Jeg var vild med filmen og derfor valgte jeg at læse denne bog. Den var godt nok meget anderledes end filmen. Intet af det der sker i bogen er det samme som i filmen. De har virkelig lavet meget om, det er helt vildt. Men jeg synes de er gode begge to, bare på forskellige måder. Bogen er meget detaljeret og man får mange ting af vide. Meget af det som jeg undrede mig over i filmen bliver godt forklaret i bogen. Jeg synes Jeg er Nummer Fire er en rigtig god bog og jeg glæder mig meget til at læse nummer 2 i serien, De seks Garder.
Kort fortalt handler denne bog om en dreng ved navn John Smith. I virkeligheden kommer han fra en planet der hedder Lorien. Lorien blev overtaget, for 10 år siden, af en anden rumvæsen art der hedder mogadorianerne. John og 8 andre børn blev fløjet væk fra planeten og til Jorden. Der blev lavet en besværgelse der gør at de fik et nummer og at de kun kan blive slået ihjel i rækkefølgen af de numre. John er nummer 4 og i starten af bogen dør nummer 3. Det vil sige de kun er 6 tilbage og John er den næste i rækken. John og hans beskytter flytter til Paradise, Ohio hvor John starter i skole. Her kommer han hurtigt i campbolage med Mark James. Han møder dog også Sarah som han hurtigt bliver interesseret i. Det viser sig dog at Mark James er Sarahs ekskæreste. Dog bliver John og Sarah kærester. John møder også en fyr der hedder Sam Goode. De bliver hurtigt rigtig gode venner. Selvom John prøver at leve et normalt liv er mogadorianerne lige i hælene på dem. Det hele ender i en stor kamp mellem Henri (Johns beskytter), nummer seks som dukker op, John, Mark James, Sarah og Sam. Billedet viser et billede af ham der spiller John i I am Number Four.
Sproget i bogen var rigtig fint. Den er skrevet af to forfattere der hedder James Frey and Jobie Hughes der går under synonymet Pittacus Lore. Pittacus Lore er faktisk en omtalt person i bogen. Lille sjov detalje. Men der er enkelte oversættelses fejl i bogen. Steder hvor der står n i stedet for m og så videre. Men bogen er skrevet i et tilpas detaljeret sprog. Plottet er godt fundet på og meget anderledes end noget der før er set. Det er højt sansynligt også derfor den er blevet så hurtigt populær som den er.
Bogen er skrevet i 1. person, derfor er den også personbundet til John. Det fungere rigtig godt, da der er historie nok i ham til at det er spændende. Men der er mange vigtige mennesker med i denne bog serie. Henri er også fra Lorien og han er Johns beskytter. Han er rigtig god til at forfalske dokumenter. Han er også hos John da han er oppe og slås mod mogadorianerne. Sarah er også en vigtig person i denne bog, hun bliver hurtig opmærksom på John og der går ikke længe før de bliver kærester. Hun er også til stede da John slås mod mogadorianerne. Så der Sam Goode, han er en rigtig god fyr som har mistet sin far. Ham og John bliver hurtigt gode venner. Sam hjælper John hele vejen igennem bogen. Mark James får en vigtig rolle i slutningen af bogen. Hele vejen igennem bogen er Mark og John ikke så gode venner. Men i slutningen af bogen redder han Johns liv. Han har en større rolle i bogen end han har i filmen. På billedet ses Sarah og John.
John udvikler sig igennem bogen. I starten er han meget ung, han har ikke helt forståelse for hvad det er der er sket på hans hjem planet Lorien. Igennem bogen får han af se, ved hjælp af en magisk kasse fra Lorien, hvad der skete den dag Lorien blev besat af mogadorianerne. Efter det udvikler han sig en del. Han er meget bange for at hans forhold til Sarah kommer til at gå ud over hende hvis mogadorianerne finder dem. Han er en god hovedperson og han har ikke irriterende tanker som andre hovedpersoner kan have tendens til. Han er faktisk kun 15 år, men det skal siges at han på mange måder virker en del ældre.
Men det her er en virkelig god bog. Jeg kan forstå på mange ting at filmen ikke var så populær og at der ikke kommer en toer. Dette skyldes nok at filmen minder utrolig lidt om bogen og at visse fans nok er blevet skuffet. Men jeg synes bestemt ikke man skal dømme denne bog på sin film. Bogen er på mange måder meget bedre end filmen. Sarah og Johns forhold er meget længere, helt op til 4 måneder næsten hvor der i filmen kun går et par dage. Det synes jeg er noget af det der gør den store forskel. Sarah kommer meget mere til sin ret i bogen. Så jeg synes helt sikkert at folk skal give denne bog en chance. Den er virkelig god :) Så skynd jer at få den læst!
Fra venstre: Mark James, Sarah, John, Sam Goode og Nummer seks
Ingen kommentarer:
Send en kommentar