Titel bog 1: Captive in the Dark
Titel bog 2: Seduced in the Dark
Serie: The Dark Duet
Forfatter: CJ Roberts
Antal sider bog 1: 224
Antal sider bog 2: 512
Udgivet bog 1: 12-08-2011
Udgivet bog 2: 22-08-2012
Sprog: Engelsk
Forlag: Neurotica Books
Læst: 11-12. august 2013
"Caleb is a man with a singular interest in revenge. Kidnapped as a young boy and sold into slavery by a power-hungry mobster, he has thought of nothing but vengeance. For twelve years he has immersed himself in the world of pleasure slaves searching for the one man he holds ultimately responsible. Finally, the architect of his suffering has emerged with a new identity, but not a new nature. If Caleb is to get close enough to strike, he must become the very thing he abhors and kidnap a beautiful girl to train her to be all that he once was. Eighteen-year-old Olivia Ruiz has just woken up in a strange place. Blindfolded and bound, there is only a calm male voice to welcome her. His name is Caleb, though he demands to be called Master. Olivia is young, beautiful, naïve and willful to a fault. She has a dark sensuality that cannot be hidden or denied, though she tries to accomplish both. Although she is frightened by the strong, sadistic, and arrogant man who holds her prisoner, what keeps Olivia awake in the dark is her unwelcome attraction to him. Seduced in the Dark What is the price of redemption? Rescued from sexual slavery by a mysterious Pakistani officer, Caleb carries the weight of a debt that must be paid in blood. The road has been long and fraught with uncertainty, but for Caleb and Livvie, it?s all coming to an end. Can he surrender the woman he loves for the sake of vengeance? Or will he make the ultimate sacrifice?"Jeg er virkelig i vildrede med disse bøger. På en måde elsker jeg dem og synes de er fantastiske, men på den anden side er det virkelig en forfærdelig historie om en ung pige der bliver kidnappet og senere lider af stockholmsk-syndrom. Hun er virkelig en meget svag pige. På nogen måder er de to bøger her meget grænseoverskridende at læse. Caleb er en meget syg mand som har fået ordre af sin plejefar om at tage Livvie til fange og optræne hende som sexslave. Det er virkelig svært at lave en anmeldelse af disse bøger og det er også derfor at jeg undtagelsesvis har givet bøgerne 2 karakterer. Jeg giver den først 1 stjerner, idet at jeg synes de her bøger er dissideret meget grænseoverskridende og perverse. En kvinde der bliver taget mod sin vilje og bliver holdt fange som sex slave. Meget af det der sker er frastødende og så forkerte. Livvie, som bliver kaldt Pet eller Kitten af Caleb, bliver forelsket i Caleb og søger han bekræftelse og hengivenhed. Jeg synes næsten at det er så forkert at lave denne historie til en erotisk bog, at jeg var i tvivl om jeg overhovedet skulle lave en anmeldelse af dem. Men samtidig har jeg også givet bogen 5 stjerner, fordi det virkelig er en spændende bog. Jeg læste dem på ingen tid og jeg var grebet af dem fra første side. Det er en page-turner der vil noget og man vil virkelig gerne vide hvad der sker med Livvie og Caleb, om kærligheden kan overvinde alt andet.
Bøgerne handler om Livvies kidnapning. Om at hele Livvie og Calebs forhold udvikler sig. Første bog er Livvie meget er alene med Caleb, hun stikker på et tidspunkt af fra ham og bliver fanget af nogen der prøver at voldtage hende. Caleb bliver fuldstændig ude af den og redder hende fra at blive voldtaget og slået til plukfisk. I bog nummer to tager de ned til en af Calebs plejefars forretningsforbindelser og er hos ham. Miljøet Caleb er vokset op i, er det normalt at have sexslaver og han har selv optrænet en del. De andre mænd synes at Caleb er for blødsøden over for Livvie og han begynder at blive meget hård mod hende. Han begynder at have følelser for hende og han har det meget svært med det han gør mod hende, men pga. ordre fra hans plejefar bliver han ved med det. Livvie skal sælges videre ved en aktion til en som Calebs plejefar har i sinde at slå ihjel. Så Livvie og Calebs tid sammen er knap, derfor prøver Livvie at overtale Caleb til at redde hende, i stedet for at sælge hende. Hele bog to handler om at Livvie ligger på hospitalet efter at hun er sluppet fri. Hun snakker med nogen FBI agenter der prøver at finde ud af hvad der virkelig skete. Man finder ud af, som læser, hvad der skete samtidigt med FBI agenter, hvilket gør at spændingen bliver holdt oppe. Så samtidig med at man høre om at hun er på hospitalet, så følger man også det der sker i huset hos plejefarens forretningsforbindelse.
Sproget i bogen er rigtigt flot, den er skrevet rigtig godt. Bøgerne er på engelsk, men det er skrevet lige til, men samtidig varierende og flydende. Bogen er skrevet i forskellige tider. Når man læser fra Livvie synspunkt er den skrevet i 1. person nutid, altså som jeg-fortæller, men når man læser fra Caleb er det skrevet i 3. persons fortæller nutid, altså som han/hun/det fortæller. I bog to følger man også Matthew Reed som er FBI agent og hans afsnit, er ligesom Calebs, også skrevet i 3. person. Det er en meget anderledes måde at opbygge en bog og det giver noget dynamik, som jeg er ret vild med. Grunden til at man overhovedet kan holde ud at læse den er, at man også læser fra Calebs synspunkt. Hvilket vil sige at vi følger hans tanker og følelser omkring situationen og Livvie. Man får ikke medlidenhed med ham, men man bryder sig lidt mere om ham, fordi man ved at det piner ham at gøre det. Samtidig ved man at han selv er blevet kidnappet og holdt som sexslave da han kun var fem år, så medlidenhed, nej, men man forstår hvorfor han føler at han skylder hans plejefar noget, efter han reddede ham som 12 årig.
Det var på mange måder hårdt at læse om Livvies tanker og følelser. I starten er hun meget sur, men det vender hurtig til at hun bliver betaget af Caleb. Hun får ham til at love sig at han ikke vil lade andre mænd gøre hende noget og dette løfte gør at hun føler at han beskytter hende. Hun er ikke som andre kvindelige hovedpersonerne, som ofte er stærke og selvstændige, nej hun er faktisk lige det modsatte. I bog nummer to er hun på et tidspunkt med til en "fest", hvilket vil sige at slaveejerne, altså Masterne, udnytter deres og andres slaver eller kigger på at andre udnytter dem. Her giver hun en mandelig slave ved navn Kid et blowjob. Det er Caleb der beder hende om det og derfor gør hun det uden at klage, for at gøre ham stolt. Så på mange måder er hun helt forskruet. Det er derfor en af grundene til at jeg på nogen måder ikke kan lide bogen og derfor også har givet den 1 stjerner, det er hende. Ja bogen er fræk og hvis man kan lide bondage sex og Dominant/Submissiv sex, så er bogen noget for dig. Men i bund og grund så handler den jo også om at Caleb nedbryder Livvie og bygger hende op igen til at være underdanig og lydig. Faktisk siger han det også til hende, at det er det han har gjort. Livvie er på mange måder en stakkel og jeg bryder mig ikke så meget om det.
Caleb er derimod en meget dominant mand, men samtidig er han også en stakkel. Han blev taget væk fra sin mor i en alder af fem år og rejst til Mellemøsten, hvor han blev gjort til slave. Han bliver reddet i en alder af 12 år og kommer hos en mand der lærer ham at læse, fem sprog og at være en morder. Han beskriver sig selv som et monster og det er en af grundene til at han er langsom om at opfatte at han elsker Livvie, fordi han ikke mener, at et monster kan elske. Men han prøver at beskytte Livvie på sin egen måde, han holder de andre slaveejere væk fra hende og han prøver at udsætte tidspunktet hun skal sælges som slave. Da de kommer til huset hvor plejefarens forretningsforbindelse bor, er han sød mod hende og viser hende at hun betyder noget for ham. Men han finder ud af, at de bliver overvåget og derfor så er han bange for at hans plejefar finder ud af det og sælger eller slår Livvie ihjel. Så han begynder at være modbydelig mod hende og såre hende. Hans tankegang er, at hun alligevel vil hade ham når han har solgt hende, lige meget om hun slipper ud af det om to år, så vil hun hade ham. Så hvad hjælper det at vise hende at han elsker hende?
Jeg ved virkelig ikke om jeg vil anbefale denne bog. Jeg læste en anmeldelse af den på en amerikansk erotisk litteratur blogger og hun var ellevild med den. Det var grunden til jeg købte og læste den. Men jeg må sige at jeg nogen gange var frastødt af bogen, men samtidig var jeg helt opslugt af den. Så jeg er lidt i vildrede om jeg virkelig skal anbefale folk at læse den. Jeg vil i hvert fald sige, at jeg håber de har læst min anmeldelse og ved hvad det er de skal til at læse inden de begynder, for jeg anede det virkelig ikke og jeg var slet ikke forberedt på hvad det virkelig var. Men hvis folk er nysgerrig, så synes jeg at folk skal læse den og se om de er til det lidt mere hardcore erotik. De kan købes billigt som kindle/ebog på Amazon.com.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar