søndag den 31. marts 2013

The Hunger Games #2 - Løbeild

Titel: Løbeild
Serie: The Hunger Games 
Forfatter: Suzanne Collins  
Antal sider: 395
Udgivet: 10. juni 2010
Sprog: Dansk
Forlag: Gyldendahl 
Originalsprog: Engelsk 
Originaltitel: The Hunger Games 
Læst: 22-25. marts 2013
"Kattua har overlevet Døsspillet og burde være lettet, lykkelig faktisk, nu da hun er vendt hjem til familien og barndomsvennen, Gale. Men hendes medsoner fra Distrikt 12, Peeta, har vendt hende ryggen, og intet er, som det burde være. Rundt omkring i landet hviskes der om oprør mod Capitol, og magthaverne mener, at Kattua er skyld i uroen. Nu vil de have hævn. Kattua og Peeta bliver sendt rundt i landet for at overbevise folket om, at de er vildt forelskede i hinanden, og at alt er godt. Men inderst inde er Kattua måske slet ikke interesseret i at dæmpe uroen."
Denne bog starter nogle måneder efter Dødsspillet sluttede. Det synes jeg faktisk fungere meget godt. Man får af vide hvad der er sket siden første bog sluttede, så man ved hvad der er sket. Peeta og Kattua (Katniss) snakker ikke rigtig sammen mere, da Peeta er sur over at de ikke skal være kærester. Gale og Katniss går stadig på jagt, men Gale er blevet 18 og skal derfor arbejde i minerne. Så de har ikke meget tid sammen heller ej. Katniss og hendes lillesøster og mor er flyttet op i vinderbyen, som er et del af distrikt 12 hvor vinderne af dødsspillet bor. Indtil nu er det kun Haymitch der bor der. Månederne går og Peeta og Katniss skal på vindertur hvor de skal lade som om de er kærester. Her finder Katniss og Peeta ud af at hendes lille snyderi med bæerne, i slutningen af dødsspillet, har givet anledning til oprør i de andre distrikter. Jubilæums spillet skal snart begynde og her får Katniss, Peeta og Haymitch sig en ubehagelig overraskelse. Udtrækningen til spillet skal nemlig foregå mellem de nuværende vindere. Det vil altså sige, at Katniss skal ind i arenaen igen og enten Peeta elle

r Haymitch skal derind sammen med hende.  

Jeg var vild med første bog i The Hunger Games og jeg glædede mig til at læse denne også. Jeg læste dem første gang da filmen kom ud og blev hurtigt grebet af serien. To'ren har meget at byde på. Hvor 1'ren kun handlede om selve dødsspillet handler denne bog om meget mere også. Jeg er vild med vinderturen, det er ikke så meget man får af den, men det man får synes jeg er rigtig godt. Selve plottet i bogen er rigtig godt skuet sammen. Det er ikke for overgeeret, men der sker stadig noget. Jeg er stadig helt vild med Peeta, synes virkelig han er en af de personer der virkelig løfter denne serie. Hele seancen med dødsspillet igen er super godt fundet på. Jeg blev virkelig ked af de da jeg hørte de skulle ind i arenaen igen, men da det først går i gang er det så spændende. Man får virkelig et andet billede på The Capitol i den her bog. Her viser den sig virkelig fra den grimme side, må man sige. 

Sproget i bogen synes jeg også er forbedret siden bog 1. Det er svært at sætte en finger på hvad det er der er at det er bedre, men det synes jeg det er. Bogen er skrevet i første persons, altså jeg-person, fortæller. Man følger kun Katniss, hvilket faktisk fungere rigtig godt. Jeg er ikke altid den største fan af Katniss' tanker, men det ville virke mærkeligt at skrive denne bog i andet en første person, da der sker mange ting bag Katniss's ryg som der først går op for en (altså læseren) samtidig med hende. Hvis man vidste det på forhånd fra en af de andre fx Finnick, ville det ødelægge meget af bogen. 

Der er flere personer i denne serie som jeg virkelig synes godt om. Cinna er virkelig en fed personlighed. Elsker at han hele vejen igennem, også i første bog, er oprørsk og samtidig er han så sød og god for Katniss. Peeta er jo min favorit, han er stor og stærk og samtidig så kærlig. Haymitch er virkelig også en fed personlighed. Han er hård, men han bekymrer sig virkelig om Katniss og Peeta. 

Men alt i alt synes jeg den her bog er rigtig god. Den fortjener helt sikkert fem stjerner da den virkelig bare har et rigtig godt plot med nogen fantastiske personligheder. Jeg synes denne serie er en serie som både drenge og piger kan læse. Den er ikke proppet med store kærligheds seancer, men samtidig er der en udvikling i Peeta og Katniss' kærlighed og Gale og Katniss' kærlighed. Men jeg synes virkelig man skal give sig i kast med denne serie, da den virkelig er fantastisk!

tirsdag den 26. marts 2013

The Hunger Games - Dødsspillet

Titel: Dødsspillet
Serie: The Hunger Games 
Forfatter: Suzanne Collins  
Antal sider: 395
Udgivet: 10. juni 2010
Sprog: Dansk
Forlag: Gyldendahl 
Originalsprog: Engelsk 
Originaltitel: The Hunger Games 
Læst: 2012, 20-21. marts 2013

"I ruinerne af det gamle Nordamerika ligger nu landet Panem, som består af tolv distrikter. Hvert år tvinger magthaverne i Panem hvert distrikt til at udvælge en pige og en dreng, som skal deltage i Dødsspillet - den årlige kamp om liv og død på direkte TV. 16-årige Kattua bor sammen med sin mor og lillesøster i det fattigste af alle distrikterne. Den dag hun står frem og frivilligt tager sin lillesøsters plads i Dødsspillet, betragter hun det som en dødsdom. Men Kattua har før haft døden tæt på, og hun er klar til at kæmpe for sit liv. "Dødsspillet er en formidabel bog." - Stephenie Meyer Dødsspillet er første bind i Suzanne Collins' trilogi om Kattua Everdeen."

Mange har nok set filmen The Hunger Games, som var i biograferne en gang i år 2012. Den fik hurtigt cult status og mange valgte at læse bogen The Hunger Games - Dødsspillet efter de havde set filmen. Jeg var også en af dem der valgte at læse den. Jeg var vild med filmen, men bogen er bare så mange klasser bedre. Elsker desperationen der er i Spillet og hendes forhold til Rue og Peeta. Det er ikke for sjov at denne bog har fået cult status verden over, Den er virkelig god! 

Kort og godt handler denne bog om at Nordamerika, der nu hedder Panem, er inddelt i 12 distrikter og så en hovedstad kaldet The Capitol. Det er et dystopisk miljø, altså dette her foregår ude i fremtiden. The Capitol holder hvert år et spil hvor 2 borgere, imellem 12 og 18, fra hver distrikt skal deltage. Det skal være en dreng og en pige. Dette bliver så vist live på fjernsyn og storskærme i hele Panem. De kæmper til døden og til sidst står en vinder der bliver kronet med guld og berømmelse. Hovedperson Kattua's (som rigtig hedder Katniss) lillesøster bliver udtrukket og Katniss tager hendes plads i spillet. Her møder hun Peeta, som er den anden af distrikt 12's spillere, og de andre sonere i spillet. Det bliver en kamp om liv og død i arenaen og man får virkelig en Katniss at kende som er presset til det yderste. 

Bogen er skrevet i første persons, altså jeg-person, fortæller. Man følger kun Katniss, hvilket faktisk fungere rigtig godt. Jeg er ikke altid den største fan af Katniss' tanker, men det ville virke mærkeligt at skrive denne bog i andet en første person, da det er rart at kende hendes tanker og spekulationer inde i arenaen. Katniss som hovedperson er okay, hun tænker mange tanker, som jeg ikke ville tænke i den situation hun er i, men hun er modig og handlekraftig, hvilket jeg er meget vild med. Peeta vil dog altid være min yndlingsperson i den her serie. Han er bare indbegrebet af venlighed og varme og hans kærlighed til Katniss er virkelig sød.

Suzanne Collins' skrivestil synes jeg halter en del i forhold til andre forfatteres. Sproget i bogen er udmærket, men jeg synes ikke det er fantastisk. Denne bogs succes er udelukket fordi selve historien er så fantastisk og nytænkende som den er. Jeg må sige at jeg ikke ved hvordan hun har kunne finde på alt det der foregår i The Hunger Games, men det er i hvert fald godt fundet på. Men jeg er ikke sikker på, at hvis hun havde et plot der ikke var lige så godt som denne bogs, så tror jeg at hendes sprog ville gøre, at den ikke ville blive så stor som The Hunger Games er blevet. 

Plottet i bogen er rigtig godt. måske en smule forudsigelig nogen gange men dog er der også enkelte overraskelser. Som sagt så er plottet gennemtænkt og hænger godt sammen. Jeg kan godt lide de andre sonere der er med i spillet. Mange af dem er meget unikke og har meget fremtrædende personligheder, såsom Glimmer, Cato, Rue og Tresh. Det gør at man på en eller anden måde binder sig lidt til dem og gør det mere sørgeligt når de dør.  

Men alt i alt er det her en rigtig god bog som fortjener 5 stjerner. Men det er 5 stjerner der er baseret på det indholdsmæssige. Den indeholder mange ting, både spændingen og kærligheden, både i form af hendes forhold til Prim og Gale, men også til Rue og Peeta. Men også action og uretfærdighed. Hele det her uretfærdighed i form af, at The Capitol får alt maden og alle de andre distrikter må så sulte eller leve i stor fattigdom. Det er virkelig en bog jeg anbefaler folk at give sig i kast med og jeg tror det er en bog der både kan falde i piger og drenges smag. Så skynd jer at få fat i The Hunger Games serien, i vil have mange timers sjov.  

søndag den 24. marts 2013

The Black Dagger Brotherhood #11 - Lover at Last


Titel: Lover at Last
Serie: The Black Dagger Brotherhood 
Forfatter: J. R Ward 
Antal sider: 591
Udgivet: 26-03-2013
Sprog: Engelsk
Forlag: Penquin Group USA
Originalsprog: -
Originaltitel: -
Læst: 23-24. marts 2013



"Blay, after years of unrequited love, has moved on from his feelings for Qhuinn. And it’s about time: The male has found his perfect match in a Chosen female, and they are going to have a young—just as Qhuinn has always wanted for himself. It’s hard to see the new couple together, but building your life around a pipe dream is just a heartbreak waiting to happen. As he’s learned firsthand. 
Fate seems to have taken these vampire soldiers in different directions... but as the battle over the race’s throne intensifies, and new players on the scene in Caldwell create mortal danger for the Brotherhood, Qhuinn finally learns the true definition of courage, and two hearts who are meant to be together... finally become one."
Jeg var så heldig ar få den her bog 3 dage inden den udkom, og som sagt er jeg allerede færdig!! Jeg har ventet på den her bog i 3 måneder og jeg har sukket efter den jeg ved ikke hvor mange gange. Qhuinn og Blay har altid været mine yndlings personer og jeg har bare glædet mig til en helt bog med dem! Jeg er ikke blevet skuffet, men den var dog meget anderledes end jeg regnede med. I sidste bog erkender Qhuinn at han elsker Blay så derfor regnede jeg med at jeg skulle læse en helt bog om de to der ikke kunne få nok af hinanden, men sådan er den ikke. Der var stadig lang vej til at de to kunne kalde sig kærester men det ender de til sidst med at blive og jeg sad med tårer i øjnene da jeg læste det sidste kapitel. 

Man følger rigtig mange mennesker i denne bog, faktisk lige i overkanten af hvad jeg synes der er rart. Man følger selvfølgelig Quinn og Blay som helt klart er de bedste at følge. For min skyld kunne der være meget mere med dem. Man læser også om Wrath, Trez, Xcor, Sola, Saxton, Layla, Rhevenge, Assail og en Lesser. Det er så mange at det er helt uoverskueligt. Det er faktisk det eneste dårlige man kan sige om denne bog. Kunne bedre lide i de første bøger hvor der ikke var så stort et person galleri i hver bog. Jeg var mest interesseret i Blay og Qhuinn, så for mig var det lidt tung læsning at læse om de andre, især en ukendt en som Sola. Kunne ikke helt se meningen med det. Men til gengæld det der var om Qhuinn og Blay kunne der godt have været dobbelt så meget om som der var. Elsker de to, virkelig. 

J.R. Ward har skrevet en lige så fantastisk bog som de 10 forrige. Jeg havde håbet på lidt flere happy øjeblikke imellem Qhuinn og Blay og det synes jeg er ærgerligt der ikke er mere af. Deres kærligheds er utrolig. Den har været så lang undervejs og det var dejligt at de endelig kunne få hinanden. Layla og Qhuinn skal også have et barn sammen, og det er meget rart at de bare er gode venner. Blay og Saxton kommer sammen i starten af denne bog, men det slutter dog hurtigt da Qhuinn jo som sagt er den eneste i Blays hjerte. 

Der er også de fantastiske sex scener som Ward er kendt for. Og ja denne bog indeholder faktisk bøssesex. Men som altid formår Ward at gøre disse scener smukke som altid. Og jeg følte mig på ingen måde stødt eller forarget. Hun er en god forfatter, det må man give hende, men hendes tendens til at skrive om så mange er lidt trættende.. Jeg havde bare glædet mig så meget til at læse en masse om Qhuinn og Blay og så var det som sagt mega nederen at læse om nogen ukendte, ikke særlig spændende personer. Så det fyldte faktisk alt for meget i den her bog desværre. og det er også derfor jeg kun, som den første BDB bog, giver den fire stjerner. Til min store overraskelse faktisk.

Men hvis du er stor Black Dagger Brotherhood fan, så skal du selvfølgelig også læse den 11. bog i serien. Jeg er ret sikker på at Ward skriver flere bøger i serien, så det kan vi jo bare glæde os over! Men der kommer nok til at gå et års tid før vi ser noget til BDB igen. Men ellers en god bog, og især det med Qhuinn og Blay var lige i skabet. Som sagt så smelter to hjerter sammen til et i denne bog og det er bedårende. 
Så skynd dig at få fingre i Lover at Last, den får dit hjerte til at smelte :) 

Djævelske Mekanismer #2 - Urværksprinsen

Titel: Urværksprinsen
Serie: Djævelske Mekanismer  


Forfatter: Cassandra Clare 
Antal sider: 447
Udgivet: 17. juli 2012
Sprog: Dansk
Forlag: Borgen
Originalsprog: Engelsk 
Originaltitel: Clockwork Prince  
Læst: 18-19. marts 2013

"I Londons underverden i det 19.-århundrede, har Tessa Gray fundet i sikkerhed hos Skyggejægerne. Men sikkerheden viser sig at være overfladisk, da hemmelige styrker ser hendes beskytter Charlotte, replaced som overhovede af Instituttet. Hvis Charlotte mister sin position, vil Tessa blive smidt på gaden, og dermed et let offer for den mystiske magiker, der vil bruge Tessa´s krafter for hans egne mørke hensigter.."
 Jeg havde høje forventninger til den her bog, jeg var vild med 1'ren, men jeg håbet på at den her ville være bedre. Og det var den! Den havde bare mere af det hele, mere kærlighed, mere sjov, mere spænding og mere samspil mellem personerne. Der var overraskelser som der jo altid er i Cassandra Clares bøger, men hun formåede virkelig at løfte bogen på højder som 1'ren ikke var.

Bogen starter faktisk der hvor Urværks-englen sluttede. Tessa leder efter sin bror og hun er stadig lige forvirret over sine følelser for Will og Jem. Hun bor stadig med skyggejægerne som nu kan risikere at miste Instituttet i London hvis ikke de finder Magisteren. Plottet er virkelig godt fundet på og fyldt med overraskelser som altid med Clares bøger. Efter Urværks-englen havde jeg virkelig mange ubesvarede spørgsmål og man må sige man får svar på mange af dem i den her bog, dog bliver nye spørgsmål også stillet. Men helt sikkert så er Cassandra Clares verdenen ligeså fantastisk som altid og hun formår virkelig at tryllebinde læseren.

Sproget i bogen er helt fantastisk, jeg er virkelig vild med den måde Cassandra Clare skriver på. Hun kan virkelig få en til at få kuldegysninger. Hun har igen opfundet en ny hovedperson, med en ny historie og en ny personlighed. Tessa føler jeg dog ikke man kender på samme måde som jeg syntes jeg kendte Clary i Dødens Instrumenter, men jeg har alligevel godt føling med hende og kan godt lide hende som hovedperson. Will minder jo bare helt igennem om Jace, de er jo faktisk også i familie, selvom det dog er langt ude. Han har samme humor og er ligeså, hvis ikke mere, arrogant end Jace. Jem er helt fantastisk, ham holder jeg virkelig meget af. Han er bare så god og sød ved Tessa. Han er min favorit, selvom jeg godt ved at der er flest der er vild med Will. Så er der bare noget over Jem. Måske alt det med hans sygdom der gør ham så unik og anderledes.

Ellers kan jeg kun sige at det her virkelig er en god bog. Den er måske lidt sløv i op trækket, men synes virkelig den kommer godt efter det. Cassandra Clare formår at skrive en fantastisk bog, med et fantastisk og overraskende plot som resten af hendes bøger. Urværks-englen synes jeg ikke kom op på højder med Dødens Instrumenter, men denne Urværks-prinsen, synes jeg faktisk når Dødens Instrumenter. Eller måske lige knap og nap men det er noget nær lige så godt! Det er helt sikkert en bog der er værd at læse og jeg synes helt sikkert den fortjener at man kigger nærmere på den. Selvom Djævelske Mekanismer har stået lidt i skyggen af Dødens Instrumenter, så synes jeg her at Cassandra Clare viser at hun formår at skrive andet end bare kærlighedshistorien om Jace og Clary. 

mandag den 18. marts 2013

Djævelske Mekanismer #1 - Urværksenglen

Titel: Urværksenglen 
Serie: Djævelske Mekanismer  

Forfatter: Cassandra Clare 
Antal sider: 409
Udgivet: 01. april 2011
Sprog: Dansk
Forlag: Borgen
Originalsprog: Engelsk 
Originaltitel: Clockwork Angel  
Læst: 17. marts 2013

"Vi er i slutningen af 1800-tallet i Victoria-tidens London, hvor 16-årige Tessa pludselig forsvinder. Det er Mørkesøstrene der står bag hendes bortførelse, men heldigvis kan Tessa transformere sig selv til et andet menneske. Men det er der andre, der også gerne vil udnytte, så Tessa søger tilflugt hos Skyggejægerne - men det viser sig at blive fatalt. Er du vild med vampyrer og andre overnaturlige væsener, så er Urværksenglen lige noget for dig."
Jeg havde mange forventninger til denne bog, da jeg er kæmpe fan af Dødens Instrumenter, der også er skrevet af Cassandra Clare. Jeg må sige at på nogen måder levede denne bog op til forventninger og på nogen måde ikke. Jeg elsker hele universet som er det samme som i Dødens Instrumenter. Skyggejægerne er helt fantastiske. Jeg elsker også at efternavnene er det samme i denne bog som i Dødens instrumenter, altså at de mennesker man læser om i denne serie er forfædre til dem i Dødens instrumenter. Fx William Herondale er Jace's slægtning. Meget sjovt når de to faktisk minder utrolig meget om hinanden. Men også navne som Fairchild, Lightwood og Wayland er repræsenteret. Meget sjov detalje som jeg er helt vild med. Elsker også at Magnus Bane er med i historien. Han er en af mine yndlings karakterer og det er fedt at få mere at vide om ham og Camille og Will!

Hovedpersonen i denne bog er Tessa, hun starter med at blive taget til fange af Mørkesøstrene og de viser hende sin evne som er at hun kan skifte form. Altså hun kan skifte til hvem som helst bare hun har et stykke af deres ejendele, såsom hår, sko, spænde osv. Hun bliver reddet ud af skyggejægeren Will og bliver ført til instituttet hvor hun møder forskellige skyggejægere og deres tjener. Magisteren som leder efter hende, jagter hende med han robotlignene mennesker. Hun forelsker sig i Will, men han opføre sig mærkeligt og siger mange grimme ting til hende. 

Tessa som person er lidt svær. Jeg kan godt lide hende men synes desværre ikke at hun har ligeså meget sin egen stemme som fx Clary har i Dødens Instrumenter. Men jo mere bogen udvikler sig, desto mere udvikler Tessa sig også. Hendes følelser for Will synes jeg egentlig er dem der gør hende mest personlig. Der kan man virkelig forstå hende og begynder at kunne kende hende som person. 
Will er noget er en røv i den her bog. Han har ellers potentialet til at blive en rigtig god fyr. Men han opføre sig bare så mærkeligt og når han endelig opføre sig som om Tessa betyder noget for ham er det kun i korte glimt og han er hurtig tilbage til sit gamle selvoptaget, sårende jeg. Jeg håber virkelig det bliver bedre, især når man i hans afsnit kan se at han er vild med Tessa. Så håber på det bliver bedre.
Jem er meget mere en god fyr. Jeg har så ondt af ham pga. hans sygdom og jeg får det helt dårligt når han bliver syg. Han er virkelig en god fyr og jeg håber virkelig at Tessa vælger ham, selvom han er døende. 

Tessa er meget hovedpersonen i denne bog, der nogen meget få skift i personen, hvilket er meget atypisk Cassandra Clares stil. Men her i starten er det også vigtigt at vi lærer Tessa at kende som person og det gør man bedst fra hendes point of view. De enkelte skift der er fungere fint for mig. Nogen gange bryder det lidt læserytmen men man falder hurtig ind i rytmen igen. 

Plottet var godt, jeg var lidt bange for at det ville blive Jace og Clary om igen. Men det er det slet ikke. Jeg elsker de små twist der er i plottet og overraskelserne er helt i top. Jeg synes det fungerer godt at det foregår i London i 1800-tallet. Det er lidt dystert og beskidt og det giver bogen noget specielt. Jeg elsker at nogen af de ting de har i Dødens instrumenter fx Sensor der opfanger dæmonaktivitet, faktisk er under udvikling i denne bog og det er Henry der er ham der har opfundet det. Det er jeg helt vildt med. Trådene der trækkes fra denne bog til Dødens Instrumenter. LOVE IT!

Men helt igennem en rigtig god bog. Har allerede købt toeren og glæder mig til at Clockwork Princess også udkommer her d. 19. marts. Jeg synes det er en serie der er værd at læse, Den kommer ikke helt på niveau med Dødens Instrumenter, hvilket også er svært da den er så god som den er, men den er der op ad. Det gode ved denne serie er at man godt kan læse Djævelske Mekanismer selvom man ikke har læst Dødens Instrumenter. Introduktionen til verdenen er ligeså god i denne bog som i City of Bones. 
Men jeg vil anbefale at man læser denne bog, den er helt sikkert det værd!  

fredag den 15. marts 2013

Dødens Instrumenter #5 - De Fortabte Sjæles By

Titel: De Fortabte Sjæles By
Serie: Dødens Instrumenter 
Forfatter: Cassandra Clare 
Antal sider: 475
Udgivet: 25. januar 2013
Sprog: Dansk
Forlag: Borgen
Originalsprog: Engelsk 
Originaltitel: City of Lost Souls 
Læst: 13. marts 2013


"Dæmonen Lilith er død og Jace er blevet fri fra sit fangenskab. Men da Skyggejægerne ankommer, finder de ham ikke. Det eneste de finder er blod og glasskår, og Clary finder ud af, at det ikke kun er hendes kærlighed, Jace, der er væk, men også den hun hader; hendes bror Sebastian, der for alt i verden kæmper for, at udrydde Skyggejægerne. En rædsel skærer igennem Clary da hun opdager, at Liliths magi har bundet Sebastian og Jace sammen, og at Jace er blevet tjener for det onde. Klanen er nu fast besluttet på, at dræbe Sebastian, men der er bare et problem - man kan nemlig ikke skade den ene dreng, uden at dræbe den anden. Magnus, Simon, Isabelle og Alec går til de nådesløse Jernsøstre, der måske kan skabe et våben, der kan fjerne båndet mellem Jace og Sebastian, men hvis Jernsøstrene ikke kan hjælpe dem, er deres eneste håb, at udfordre Himmel og Helvede - en risiko, der vil sætte deres liv på spil. På samme tid er Clary gået ind i et farligt spil helt alene. Prisen for at tabe spillet, er ikke blot hendes eget liv, men også Jace´s sjæl. Men kan hun stadig stole på ham? Eller er han for altid og for alvor fortabt i det onde? Og hvilken pris er for stor at betale, selvom det er for kærligheden?"
Jeg havde glædet mig helt vildt til at læse den her bog! Jeg gik i gang med den så snart jeg havde den og jeg læste den på under 12 timer. Den fangede mig virkelig meget, men jeg må indrømme at den ikke ligner nogen af de andre bøger i serien, den er meget mere psykologisk og jeg synes, selv som hærdet læser, at den var uhyggelig nogen gange. 

Sebastian har fået fat på Jace og besat ham. Jace virker derimod super glad for Sebastian, hygger sig med ham og joker. Jace opsøger Clary og vil have hende med og det gør hun så. Clary elsker Jace, men bliver samtidig også klar over at den Jace er nu ikke er hendes Jace mere. Sebastians overbevisninger og personlighedstræk er blevet Jaces. Clary har en fe-ring som hun kan snakke i hovedet med, med Simon og fortæller ham hvad hun finder ud af. Jace bliver et kort øjeblik sig selv igen og Clary finder ud af at han er alt andet end tilfreds med tilværelsen. Han vil slå sig selv ihjel og derfor også Sebastian, men Clary vil ikke miste Jace igen. Det ender med en kæmpe kamp, hvor alles liv er på spil.


Man følger som altid rigtig mange mennesker i denne bog. Clarys rolle er igen blevet større, men man følger også Simon, Isabelle, Jordan og Maia, Alec og Magnus Bane, Jocelyn, Sebastian, Jace og Maryse. 

Jeg er vild med Simon, han er min yndling i denne serie. Han har igen en vigtig rolle og han beskytter Clary som altid. Hans forhold til Isabelle forsætter og de ender med at blive rigtig tætte. Det er rart at læse om andet kærlighed end kun Jace og Clary. Man læser også en del om Maia og Jordans forhold. Jeg er vild med de to, elsker hver en stump af deres fortælling. Jordan er virkelig en fantastisk fyr, han elsker Maia, gør alt for at beskytte hende og det er så tydeligt at han er meget vild med hende. Deres kærligheds historie er nærmest ligeså spændende som Jace og Clarys. Jeg ville elske en bog om de to. Alec og Magnus Bane for også en større rolle i denne bog. Deres forhold står faktisk lidt i stampe og det er lidt ærgerligt. Alec har svært ved tanken om at Magnus har elsket andre og han nok også vil elske andre efter Alec er død. De elsker hinanden, men har det samtidig meget svært ved hinanden. Alec dummer sig hele vejen igennem bogen og det ender med at få fatale følger for ham. Luke har fået sin Jocelyn. Bryllupet står dog på hold, men deres kærlighed er bare så sød og rigtig. Jeg blev så glad da de valgte hinanden. Elsker også at man hører lidt mere om Jocelyns forhold til Luke da hun var sammen med Valentine. Helt igennem virker alle de menneskers historie relevante for hovedhistorien. Der er simpelthen så meget kød på alle personerne i Cassandra Clares verden og hun kunne sagtens skrive flere bøger om de forskellige bipersoner. 


Plottet var helt vildt godt skruet sammen.  Jeg synes det er godt fundet på det med at den rune Lilith tegnede på Jace i drømmen er den samme slags rune som paratabai runen bare dæmonisk så derfor mister den ene part sin frie vilje, i dette tilfælde Jace. Det er meget originalt. Lejligheden som Sebastian har arvet fra Valentine, en dimensional lomme som de ikke kan spores i. Det er genialt fundet på. Jeg har altid syntes der har været meget himmel/helvede agtig over denne serie. Det kan godt blive meget religiøst med engle og halv engle og dæmoner. Men det gør egentlig ikke så meget synes jeg. Det bliver ikke overeligiøst og derfor heller ikke irriterende.

Sproget i bogen er som altid helt fantastisk. Cassandra Clare bliver bare bedre og bedre til at skrive. Hendes bøger er virkelig gode og jeg elsker den verden hun har fået opbygget. Jeg håber virkelig meget at hun vælger at skrive flere bøger i dette univers. Jeg ved hun vil skrive noget om Magnus Banes fortid og udgive det på internettet. Men jeg håber at dette skyggejæger univers vil blive centralt i flere af hendes bøger, ligesom det også er det i Urvæksenglen og Urværksprinsen. 

Jeg kan kun anbefale folk at sætte tænderne i denne serie, den er virkelig noget ud over sædvanlige.. Det er næsten ikke muligt at lægge bøgerne fra sig når man først er begyndt. Så kan kun sige LÆS DEN, LÆS DEN, LÆS DEN - I BLIVER IKKE SKUFFET!

mandag den 11. marts 2013

Dødens Instrumenter #4 - De Faldne Engles By

Titel: De Faldne Engles By
Serie: Dødens Instrumenter 
Forfatter: Cassandra Clare 
Antal sider: 375
Udgivet: 02. februar 2012
Sprog: Dansk
Forlag: Borgen
Originalsprog: Engelsk 
Originaltitel: City of Fallen Angels 
Læst: 11. marts 2013

"Clary Fray træner til at blive skyggejæger og nyder at være kæreste med Jace, mens Simon lewis har svært ved at vænne sig til livet som vampyr. Simon beslutter sig for at tage en pause og et smut ud af byen, men ubehagelige hændelser følger ham. Hvad værre er: Den krig, de troede, de havde vundet, er måske slet ikke forbi."
Denne bog var jo slet ikke planlagt at Cassandra Clare ville lave denne bog da hun startede på serien Dødens Instrumenter. Men heldigvis for os fans af serien, ændrede hun mening og lavede 3 bøger mere i serien. 

Denne bog starter 6 uger efter kampen i Idris. Dette synes jeg fungere meget godt. Så virker det ikke som om Clary bliver kastet ud i den ene farlige krise efter den anden. Hun når faktisk at få lidt skyggejæger træning inden bogen starter, så hun er væsentligt mere trænet nu end hun har været i de forrige bøger. Efter afsløringerne i den forrige bog kan Clary endelig kalde Jace sin kæreste. De har vundet kampen og alt virker eftersigende godt og idyllisk. Men men men så starter den ene hændelse efter den anden, som forårsager at tingene mellem Jace og Clary ikke går som de ønsker. 

I denne bog følger man mange personer. Cassandra Clare skriver som altid i 3. person og det fungere godt i forhold til person skiftene der er i bogen. I denne bog følger man rigtig meget Simon. Hans historie har fået rigtig meget plads, hvilket jeg er helt vild med. Han har helt klart sin egen "forfatter stemme", hvilket gør ham meget forskellig fra Clary at læse om. Hans søgen efter at være normal og hele hans udvikling er virkelig spændende. Hans forhold til Isabelle og Maia gør det hele lidt komisk og sjovt. Man følger også andre personer i denne bog. Selvfølgelig Clary, men også Jace, Luke, Maia, Alec, Magnus Bane og Isabelle. Magnus Bane og Alec er væk største del af bogen, de er endelig blevet kærester og er ude og rejse. Alec er meget forelsket i Magnus men han har svært ved at forholde sig til hans fortid. Det er sjovt at få lidt af deres historie også. Helt igennem fungere personskiftene rigtig godt og det gør at man får meget mere historie ned hvis man kun fulgte Clary. 

Jeg synes desværre ikke denne bog er ligeså godt som den forrige bog. Det hele virker lidt som om at historien skal fra det ene problem til det andet. Cassandra Clare bruger så denne bog til at komme derhen hvor historien bliver rigtig spændende igen. Hele problemstillingen omkring Valentine, som var deres fjende nummer 1 er nu overstået og nu skal vi introduceres til den næste store fjende. Jeg synes alligevel bogen er god og spændende og det er helt sikkert Simons fortjeneste og selvfølgelig Cassandra Clares fantastiske måde at skrive på, men den er desværre bare ikke ligeså godt som den forrige. Men den havde også noget specielt i den forstand at den foregik i Idris, som var en meget anderledes setting for historien end New York. Men samtidig var det også den sidste store kamp, hvilket jo også var spændende. Men plottet er godt og velskrevet, der er nogen enkelte overraskelser. Men som altid skriver Clare fantastisk og det løfter bogen meget. 

Bogen får 4 stjerner og det er virkelig en bog der skal læses, især hvis man er vild med serien i forvejen. Den indeholder fantastiske personer og helt utrolige historier. Verdenen som Clare har opbygget igennem de sidste 3 bøger er stadig ligeså velfungerende og fantastisk som da hun startede. Det er en stor page-turner og helt sikkert en must-read-book. Så kan kun sige KOM IGANG MED DENNE SERIE! :)