Serie: Djævelske Mekanismer
Forfatter: Cassandra Clare
Antal sider: 409
Udgivet: 01. april 2011
Sprog: Dansk
Forlag: Borgen
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Clockwork Angel
Læst: 17. marts 2013
"Vi er i slutningen af 1800-tallet i Victoria-tidens London, hvor 16-årige Tessa pludselig forsvinder. Det er Mørkesøstrene der står bag hendes bortførelse, men heldigvis kan Tessa transformere sig selv til et andet menneske. Men det er der andre, der også gerne vil udnytte, så Tessa søger tilflugt hos Skyggejægerne - men det viser sig at blive fatalt. Er du vild med vampyrer og andre overnaturlige væsener, så er Urværksenglen lige noget for dig."Jeg havde mange forventninger til denne bog, da jeg er kæmpe fan af Dødens Instrumenter, der også er skrevet af Cassandra Clare. Jeg må sige at på nogen måder levede denne bog op til forventninger og på nogen måde ikke. Jeg elsker hele universet som er det samme som i Dødens Instrumenter. Skyggejægerne er helt fantastiske. Jeg elsker også at efternavnene er det samme i denne bog som i Dødens instrumenter, altså at de mennesker man læser om i denne serie er forfædre til dem i Dødens instrumenter. Fx William Herondale er Jace's slægtning. Meget sjovt når de to faktisk minder utrolig meget om hinanden. Men også navne som Fairchild, Lightwood og Wayland er repræsenteret. Meget sjov detalje som jeg er helt vild med. Elsker også at Magnus Bane er med i historien. Han er en af mine yndlings karakterer og det er fedt at få mere at vide om ham og Camille og Will!
Tessa som person er lidt svær. Jeg kan godt lide hende men synes desværre ikke at hun har ligeså meget sin egen stemme som fx Clary har i Dødens Instrumenter. Men jo mere bogen udvikler sig, desto mere udvikler Tessa sig også. Hendes følelser for Will synes jeg egentlig er dem der gør hende mest personlig. Der kan man virkelig forstå hende og begynder at kunne kende hende som person.
Will er noget er en røv i den her bog. Han har ellers potentialet til at blive en rigtig god fyr. Men han opføre sig bare så mærkeligt og når han endelig opføre sig som om Tessa betyder noget for ham er det kun i korte glimt og han er hurtig tilbage til sit gamle selvoptaget, sårende jeg. Jeg håber virkelig det bliver bedre, især når man i hans afsnit kan se at han er vild med Tessa. Så håber på det bliver bedre.
Jem er meget mere en god fyr. Jeg har så ondt af ham pga. hans sygdom og jeg får det helt dårligt når han bliver syg. Han er virkelig en god fyr og jeg håber virkelig at Tessa vælger ham, selvom han er døende.
Tessa er meget hovedpersonen i denne bog, der nogen meget få skift i personen, hvilket er meget atypisk Cassandra Clares stil. Men her i starten er det også vigtigt at vi lærer Tessa at kende som person og det gør man bedst fra hendes point of view. De enkelte skift der er fungere fint for mig. Nogen gange bryder det lidt læserytmen men man falder hurtig ind i rytmen igen.
Plottet var godt, jeg var lidt bange for at det ville blive Jace og Clary om igen. Men det er det slet ikke. Jeg elsker de små twist der er i plottet og overraskelserne er helt i top. Jeg synes det fungerer godt at det foregår i London i 1800-tallet. Det er lidt dystert og beskidt og det giver bogen noget specielt. Jeg elsker at nogen af de ting de har i Dødens instrumenter fx Sensor der opfanger dæmonaktivitet, faktisk er under udvikling i denne bog og det er Henry der er ham der har opfundet det. Det er jeg helt vildt med. Trådene der trækkes fra denne bog til Dødens Instrumenter. LOVE IT!
Men jeg vil anbefale at man læser denne bog, den er helt sikkert det værd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar