Djævelske Mekanismer #2 - Urværksprinsen

Titel: Urværksprinsen
Serie: Djævelske Mekanismer  

Forfatter: Cassandra Clare 

Antal sider: 447

Udgivet: 17. juli 2012

Sprog: Dansk

Forlag: Borgen

Originalsprog: Engelsk 

Originaltitel: Clockwork Prince  

Læst: 18-19. marts 2013

"I Londons underverden i det 19.-århundrede, har Tessa Gray fundet i sikkerhed hos Skyggejægerne. Men sikkerheden viser sig at være overfladisk, da hemmelige styrker ser hendes beskytter Charlotte, replaced som overhovede af Instituttet. Hvis Charlotte mister sin position, vil Tessa blive smidt på gaden, og dermed et let offer for den mystiske magiker, der vil bruge Tessa´s krafter for hans egne mørke hensigter.."

 Jeg havde høje forventninger til den her bog, jeg var vild med 1'ren, men jeg håbet på at den her ville være bedre. Og det var den! Den havde bare mere af det hele, mere kærlighed, mere sjov, mere spænding og mere samspil mellem personerne. Der var overraskelser som der jo altid er i Cassandra Clares bøger, men hun formåede virkelig at løfte bogen på højder som 1'ren ikke var.

Bogen starter faktisk der hvor Urværks-englen sluttede. Tessa leder efter sin bror og hun er stadig lige forvirret over sine følelser for Will og Jem. Hun bor stadig med skyggejægerne som nu kan risikere at miste Instituttet i London hvis ikke de finder Magisteren. Plottet er virkelig godt fundet på og fyldt med overraskelser som altid med Clares bøger. Efter Urværks-englen havde jeg virkelig mange ubesvarede spørgsmål og man må sige man får svar på mange af dem i den her bog, dog bliver nye spørgsmål også stillet. Men helt sikkert så er Cassandra Clares verdenen ligeså fantastisk som altid og hun formår virkelig at tryllebinde læseren.

Sproget i bogen er helt fantastisk, jeg er virkelig vild med den måde Cassandra Clare skriver på. Hun kan virkelig få en til at få kuldegysninger. Hun har igen opfundet en ny hovedperson, med en ny historie og en ny personlighed. Tessa føler jeg dog ikke man kender på samme måde som jeg syntes jeg kendte Clary i Dødens Instrumenter, men jeg har alligevel godt føling med hende og kan godt lide hende som hovedperson. Will minder jo bare helt igennem om Jace, de er jo faktisk også i familie, selvom det dog er langt ude. Han har samme humor og er ligeså, hvis ikke mere, arrogant end Jace. Jem er helt fantastisk, ham holder jeg virkelig meget af. Han er bare så god og sød ved Tessa. Han er min favorit, selvom jeg godt ved at der er flest der er vild med Will. Så er der bare noget over Jem. Måske alt det med hans sygdom der gør ham så unik og anderledes.

Ellers kan jeg kun sige at det her virkelig er en god bog. Den er måske lidt sløv i op trækket, men synes virkelig den kommer godt efter det. Cassandra Clare formår at skrive en fantastisk bog, med et fantastisk og overraskende plot som resten af hendes bøger. Urværks-englen synes jeg ikke kom op på højder med Dødens Instrumenter, men denne Urværks-prinsen, synes jeg faktisk når Dødens Instrumenter. Eller måske lige knap og nap men det er noget nær lige så godt! Det er helt sikkert en bog der er værd at læse og jeg synes helt sikkert den fortjener at man kigger nærmere på den. Selvom Djævelske Mekanismer har stået lidt i skyggen af Dødens Instrumenter, så synes jeg her at Cassandra Clare viser at hun formår at skrive andet end bare kærlighedshistorien om Jace og Clary.