Titel: Lover at Last
Serie: The Black Dagger Brotherhood
Forfatter: J. R Ward
Antal sider: 591
Udgivet: 26-03-2013
Sprog: Engelsk
Forlag: Penquin Group USA
Originalsprog: -
Originaltitel: -
Læst: 23-24. marts 2013
"Blay, after years of unrequited love, has moved on from his feelings for Qhuinn. And it’s about time: The male has found his perfect match in a Chosen female, and they are going to have a young—just as Qhuinn has always wanted for himself. It’s hard to see the new couple together, but building your life around a pipe dream is just a heartbreak waiting to happen. As he’s learned firsthand.
Fate seems to have taken these vampire soldiers in different directions... but as the battle over the race’s throne intensifies, and new players on the scene in Caldwell create mortal danger for the Brotherhood, Qhuinn finally learns the true definition of courage, and two hearts who are meant to be together... finally become one."Jeg var så heldig ar få den her bog 3 dage inden den udkom, og som sagt er jeg allerede færdig!! Jeg har ventet på den her bog i 3 måneder og jeg har sukket efter den jeg ved ikke hvor mange gange. Qhuinn og Blay har altid været mine yndlings personer og jeg har bare glædet mig til en helt bog med dem! Jeg er ikke blevet skuffet, men den var dog meget anderledes end jeg regnede med. I sidste bog erkender Qhuinn at han elsker Blay så derfor regnede jeg med at jeg skulle læse en helt bog om de to der ikke kunne få nok af hinanden, men sådan er den ikke. Der var stadig lang vej til at de to kunne kalde sig kærester men det ender de til sidst med at blive og jeg sad med tårer i øjnene da jeg læste det sidste kapitel.
Man følger rigtig mange mennesker i denne bog, faktisk lige i overkanten af hvad jeg synes der er rart. Man følger selvfølgelig Quinn og Blay som helt klart er de bedste at følge. For min skyld kunne der være meget mere med dem. Man læser også om Wrath, Trez, Xcor, Sola, Saxton, Layla, Rhevenge, Assail og en Lesser. Det er så mange at det er helt uoverskueligt. Det er faktisk det eneste dårlige man kan sige om denne bog. Kunne bedre lide i de første bøger hvor der ikke var så stort et person galleri i hver bog. Jeg var mest interesseret i Blay og Qhuinn, så for mig var det lidt tung læsning at læse om de andre, især en ukendt en som Sola. Kunne ikke helt se meningen med det. Men til gengæld det der var om Qhuinn og Blay kunne der godt have været dobbelt så meget om som der var. Elsker de to, virkelig.
J.R. Ward har skrevet en lige så fantastisk bog som de 10 forrige. Jeg havde håbet på lidt flere happy øjeblikke imellem Qhuinn og Blay og det synes jeg er ærgerligt der ikke er mere af. Deres kærligheds er utrolig. Den har været så lang undervejs og det var dejligt at de endelig kunne få hinanden. Layla og Qhuinn skal også have et barn sammen, og det er meget rart at de bare er gode venner. Blay og Saxton kommer sammen i starten af denne bog, men det slutter dog hurtigt da Qhuinn jo som sagt er den eneste i Blays hjerte.
Der er også de fantastiske sex scener som Ward er kendt for. Og ja denne bog indeholder faktisk bøssesex. Men som altid formår Ward at gøre disse scener smukke som altid. Og jeg følte mig på ingen måde stødt eller forarget. Hun er en god forfatter, det må man give hende, men hendes tendens til at skrive om så mange er lidt trættende.. Jeg havde bare glædet mig så meget til at læse en masse om Qhuinn og Blay og så var det som sagt mega nederen at læse om nogen ukendte, ikke særlig spændende personer. Så det fyldte faktisk alt for meget i den her bog desværre. og det er også derfor jeg kun, som den første BDB bog, giver den fire stjerner. Til min store overraskelse faktisk.
Men hvis du er stor Black Dagger Brotherhood fan, så skal du selvfølgelig også læse den 11. bog i serien. Jeg er ret sikker på at Ward skriver flere bøger i serien, så det kan vi jo bare glæde os over! Men der kommer nok til at gå et års tid før vi ser noget til BDB igen. Men ellers en god bog, og især det med Qhuinn og Blay var lige i skabet. Som sagt så smelter to hjerter sammen til et i denne bog og det er bedårende.
Så skynd dig at få fingre i Lover at Last, den får dit hjerte til at smelte :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar