søndag den 17. februar 2013

The Black Dagger Brotherhood #3,5 - Father Mine

Titel: Father Mine 
Serie: The Black Dagger Brotherhood 
Forfatter: J. R Ward 
Antal sider: 91 
Udgivet: 07-10-2008
Sprog: Engelsk
Forlag: Penquin Group USA
Originalsprog: -
Originaltitel: -
Læst: 16-17. februar 2013



Dette er en kort roman om Zsadist og Bella efter Nalla er født. Jeg må indrømme at Zsadist er min yndlings af brødrene og hans kærlighed til Bella er så hjerteskærende. Hans kamp for at være en god Hellren for Bella er smuk. Jeg er virkelig glad for at jeg købte Father Mine, den var virkelig fantastisk og ligeså god som resten af bøgerne. 
Bella i denne historie er meget hård. På nogen måder kan jeg godt forstå at hun ikke kan være sammen med Zsadist når han ikke vil holde Nalla, men hun har sukket efter Z i så lang tid og så overvejer hun at forlade ham til trods for hun ved hvad han har været igennem. Det synes jeg var meget underligt. Det slår hende slet ikke at det kan være noget med at han føler sig uren ligesom han gjorde med hende i starten. Men hun ændrer sig heldigvis hurtig og finder tilbage til hendes kærlighed for ham. 
Zsadist er som altid bare skøn, han er virkelig min favorit. I Blodslaven/Lover Awakened gennemgår han en kæmpe udvikling, men han var ikke helt færdig med udviklingen så den forsætter over i denne bog. Udviklingen her handler mere om hans forhold til Nalla end til Bella, og dog så var de meget langt fra hinanden, Bella og ham, og fandt tilbage til sådan som de var før Nalla blev født. Han elsker virkelig Bella og han viser det meget i denne bog. Når man følger ham sværmer hans tanker hele tiden om hende og det slår ham ihjel inden i da hun skriver på SMS efter han har skrevet at han elsker hende at hun rejser fra ham. 
Sproget er som det har været i de andre BDB bøger, flydende og fuld af en masse "Fucking" og sådan. Ward formår virkelig at få disse hårde fyre, i dette tilfælde Zsadist ud på en fantastisk måde. Ward er virkelig en verdensklasse forfatter og hun bliver ved og ved med a trylle. 
Hvis man er BDB fan og vild med Zsadist og Bella så er det her helt klart en must-read. Jeg fortyder på ingen måde de 7 pund jeg brugte på den. Den var alle pengene værd. Originalt findes den i The Black Dagger Brotherhood An Insider Guide, men på Amazon.co.uk er det muligt at købe den separat som en Kindle. På et tidspunkt skal jeg helt sikkert have anskaffet mig Guiden, men for nu må jeg nøjes med Father Mine. 
Men kan kun sige LÆS DEN, LÆS DEN, LÆS DEN! :)  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar