True Blood #2 - Levende Død i Dallas

Titel: Levende Død i Dallas
Serie: True Blood
Forfatter: Charlaine Harris
Antal sider: 287
Udgivet: 03-07-2010
Sprog: Engelsk
Forlag: Lindhardt og Ringhof 
Originalsprog: Engelsk 
Originaltitel: Living Dead in Dallas 
Læst: 11-12. februar 2013

"Sookie har ikke ligefrem heldet med sig; først bliver hendes kollega myrdet, og derefter bliver hun overfaldet af et bestialsk væsen. Med hjælp fra kæresten Bill og andre af de lokale vampyrer, overlever Sookie med nød og næppe angrebet. Som tak for hjælpen indvilliger Sookie i at tage med til Dallas, hvor hun skal udnytte sine telepatiske evner til at lede efter en forsvunden vampyr. Det er planen, at hun skal udspørge forskellige mennesker, der er involveret i sagen. Sookie har blot én betingelse: Vampyrerne skal love at opføre sig ordentligt og lade de involverede mennesker i fred, men det er mildest talt lettere sagt end gjort."

Jeg havde blandende følelser efter jeg havde læst True Blood Død indtil Solnedgang. Men jeg må sige at jeg er overrasket over denne bog. Synes den var spændende og elsker at den ikke foregår over mere end et par dage. Jeg kunne godt lide plottet og hele det omkring Dallas vampyrerne var spændende. Helt igennem synes jeg det var en god bog med mange spændende og gode momenter.
Jeg kan meget bedre lide Sookie i den her bog end jeg kunne i den første. Hun virker mere voksen og tænker sig mere om end hun gjorde i Død indtil Solnedgang. Hun er modig og hun ofre sig for dem hun "arbejder" for. Hun bliver nogengange meget sur på Bill, og hun er meget bevidst om at hun ikke vil behandles som en ejendel eller et barn. Det synes jeg egentlig er okay, men det er ligesom om hun ikke forstår at nogen af de ting Bill gør er fordi han elsker hende.Derfor har de nogen store skænderier omkring lige præcis dette. Bill viser sig at være mere vampyr agtig og faktisk mere end Eric. Det kom meget bag på mig faktisk.
Plottet synes jeg er ret godt fundet på. Alt det med at der findes hoteller og fly selskaber der beregner sig til vampyrer synes jeg er ret sjovt. Og egentlig så tænker jeg at hvis der fandtes vampyrer i virkeligheden, ville der sikkert være fly selskaber og hotelkæder der ville specialisere sig i at servicere dem. Jeg synes det er spændende alt det med broderskabet og det håber jeg man får lov at hører mere om. Jeg kan godt lide at man ikke får alle informationerne på en gang, men mere hen af vejen. Det gør at man bliver holdt til ilden.
Sproget er fint i bogen. Dog opdagede jeg noget af en fejl i bogen som jeg synes var ret komisk. i starten da hun er blevet slået og har brug for blod, spørg Eric hvilken blodtype hun har og hun siger O rhesusnegativ, senere vælger Bill kunstblod med smagen O rhesuspositiv, hvorefter Sookie siger at det var sødt for det er hendes blodtype. What? Så vidt jeg ved har man kun en slags blodtype :) Det er en lille ting, og tror helt bestemt det er en oversættelses fejl. Men ellers var der enkelte tastefejl og sådan, men alt i alt var det ikke så slemt.
Der var noget jeg synes var ærgerligt. Nemlig at bogen var så kort. Den er ingengang på 300 sider, jeg synes virkelig det er for kort. Jeg kunne godt tænke mig at der var lidt mere guf på disse sider. Lidt flere detaljer, på alle måder. Det er rigtig tit at bogen springer til næste dag eller næste gang hun er på arbejde. Savner lidt at høre lidt mere om Bill og hende, og generelt mere om hvad hun laver. Så tror jeg at jeg ville synes bogen var endnu bedre. Sidder lidt med en følelse da jeg havde læst den, at der var blevet sprunget meget over. Men sådan var det også i sidste bog, der irriterede det mig bare ikke ligeså meget som i denne bog.
Men alt i alt en god efterfølger til Død indtil Solnedgang. Jeg synes helt sikkert folk skal give sig i kast med True Blood serien, da den har rigtig mange gode aspekter og scener i. Hvis man er til tung litteratur er det dog ikke denne bog man skal vælge, den er meget YA, og med kærlighed og alt det andet valle os der er til YA,fantasy, panormal romance elsker :)
Den får fire stjerner fordi jeg bare ikke synes den er bedre. Der er ikke en speciel grund til det. det er mere bare hele bogen som en helhed jeg ikke synes skal have mere en fire. Den er god men jeg synes på ingen måde den kan måle sig med The Black Dagger Brotherhood. Der lidt minder om det sammen men som dog er så anderledes. Men fire stjerner viser også at denne bog faktisk er en god bog som er værd at læse!