onsdag den 9. januar 2013

Divergent #1 - Divergent Afvigeren

Titel: Divergent - afvigeren 
Serie: Divergent 
Forfatter: Veronica Roth  
Antal sider: 429
Udgivet: 15-03-12
Sprog: Dansk 
Forlag: Alvilda
Originalsprog: Engelsk 
Originaltitel: Divergent 
Læst: 29-30. december 2012
"Tris lever i en postapokalyptisk verden, hvor samfundet er inddelt i fem faktioner. Som 16-årig skal hun vælge, hvor hun hører til. Hendes valg vil diktere hendes venner, hendes idealer, hendes tilværelse. Det er et valg for livet. I sjældne tilfælde er der nogen, som falder uden for kategori. Hun afviger. Hendes liv er i fare."

 Jeg blevet fanget af bagsideteksten på denne bog og sammenligningen med Hunger Games som jeg er helt vild med. Jeg blev ikke skuffet. Den minder ikke så meget om Hunger Games som jeg regnede med, men det gør slet ikke noget. Jeg elsker det lidt dystre tema og alle de spørgsmål som kommer op i løbet af bogen. Det hårde miljø der er hos skytsenglene er spændende og man bliver også forarget over måden de behandler folk på. 

Four er en fantastisk person og han giver virkelig bogen noget fantastisk. Hans mystik og hans interesse i Tris er spændende og det gør at man bare har lyst til at vide mere om ham. Han er god for Tris og han er en af grundende til at hun klare sig igennem programmet.
Jeg elsker forsiden og synes det repræsenterer bogen rigtig godt. Bogen er velskrevet og godt fundet på og det er en virkelig god sammensat verden. 
Igennem det meste er bogen er der et rimelig langsomt plottempo, men de sidste 100 sider virker plottet meget udetaljeret og en del forhastet. Dette synes jeg er ærgerligt. Jeg synes godt at de sidste 100 sider kunne have udstrakt sig over 200 sider uden det havde virket underligt. Men ellers var bogen ikke forusigelig og den virkede meget gennemtænkt. 
Det er helt sikkert en bog jeg vil anbefale folk at læse. Man bliver helt sikkert ikke skuffet! :)    

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar