søndag den 6. januar 2013

The Black Dagger Brotherhood - Vampyrkongen

Titel: Vampyrkongen
Serie: The Black Dagger Brotherhood 
Forfatter: J. R Ward 
Antal sider: 606
Udgivet: 15-11-11
Sprog: Dansk
Forlag:Tellerup
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Dark Lover
Læst: 2-3. januar 2013 og 13. februar 2013
Fortidens stridigheder mellem vampyrerne og deres fjender udvikler sig til en krig, der for broderskabets leder, Wrath, ligeså meget handler om at dræbe artens fjender som at hævne sine forældre og bror.
Hvad er det for en dødsyg beskrivelse af bogen? Kære venner denne bog  er verdensklasse. Den var starten på min forelskelse i serien The Black Dagger Brotherhood. Den overgik alle mine forventninger på alle måder og jeg var grebet af den fra side 1. Men essensen af bogen er ikke denne kedelige beskrivelse som forlaget har lavet. Essensen af bogen er mest af alt kærlighed!! Men også kampen for at overleve og så oser bogen af sex. Men helt sikkert en fantastisk bog af forfatteren. 

Grunden til jeg købte bogen var fordi jeg havde fået to slags af Eragon serien #4 - Arven i julegave, hvorved jeg så skulle have byttet den ene. Jeg kørte til Stenløse Bøger og papir hvor jeg fik anbefalet denne bog. Jeg var lidt betænktsom da jeg bestemt ikke synes den appellerede til mig. Men han fik mig overtalt. Jeg læste den og tænkte WOW! Sikke en page-turner. Jeg har bestemt ikke fortrudt at jeg købte den. 
Men jeg er dog skuffet over den danske titel, den får bogen til både at lyde kedelig og fanger slet ikke essensen af bogen. Hvorimod den engelske titel Dark Lover meget mere beskriver bogens indhold. 
I starten bliver man lidt forvirret over forfatterens måde at skrive på. Den skifter hele tiden fra person til person, som når man har vænnet sig til det faktisk virker ret godt. Spillet mellem Wrath og Beth er fantastisk og jeg elsker det mystiske og mørke ved Wrath, som bestemt er meget tiltalende. Verdenen som J.R. Ward har opbygget er fantastisk og helt bestemt meget originalt. Det er svært at skrive for meget for ikke at afsløre for meget af bogens indhold. Men helt sikkert 5 stjerner fra mig til en bog der røre en, for en til at smile, blive overrasket og til at fælde en tåre.  
Jeg glæder mig til at læse næste bog i serien som jeg helt sikkert har meget store forventninger til. 
Så til alle der tøver med at læse denne bog, læs den!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar