Forfatter: Becca Fitzpatrick
Antal sider: 365
Udgivet: 15-03-12
Sprog: Dansk
Forlag: Tellerup
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Silence
Læst: 19-20. januar 2013
"Under englevinger af Becca Fitzpatrick er 3. bog i den populære fantasyserie om den 16-årige pige Nora Grey. Patch og Nora har overvundet deres problemer og fundet kærligheden. Men snart kastes de ud i en desperat kamp for at stoppe en skurk. Men lykkes det og ikke mindst: Er deres forhold stærk nok til at bære det?"Jeg var meget nervøs over for denne bog. Havde læst anmeldelser af den, hvor folk skriver at Noras hukommelsestab virkelig ødelægger hele første del. Jeg kan faktisk ikke være mere uenig. Jeg synes ikke på noget tidspunkt at det bliver kedeligt. Hurtigt kommer Scott ind i hendes liv igen og fortæller hende hvordan tingene hænger sammen. Jeg synes det man læser først, hvor man læser at Patch har ladet sine vinger rive af, faktisk er rigtig godt. Det viser hvor meget han virkelig elsker hende, hvilket virkelig manglede i sidste bog.
Nora vågner op 3 måneder efter hun er blevet kidnappet og kan intet huske. Jeg blev dog rigtig sur på hendes mor og hendes veninde fordi de ikke fortæller om Patch. Hun elsker ham og hun fortjener at de ikke holder hende i uvidenhed. Synes hendes mor især virkelig er irriterende i den her bog. Ved godt at hun er underlagt Hanks tankestyring men hun må lige til at tænke på hendes datter. Hun er lige kommet hjem fra en 3 måneder lang kidnapning og bang så introducere hun sin nye kæreste som tilfældigvis er Noras fjendes nummer 1's far. Hold nu op jeg var ved at falde bagover over det. Virkelig dårlig mor.
Plottet er virkelig godt skruet sammen, Jeg kan godt lide at Scott bliver en vigtigere figur, hvilket der i sidste bog blev lagt meget op til. Han er et frisk pust, og sjovt nok er jeg blevet ret vild med ham. Han bekymre sig om hende, men er ikke så overbeskyttende som Patch er. Han tager hende med ud på missioner, som så også var lige ved at gå galt, men han får reddet hende ud af det.
Patch er så meget mere fantastisk i denne bog i forhold i den forrige. Da han først har fundet ud af at han vil fortælle hende alt, så er han så omsorgsfuld og han er slet ikke i tvivl om at han elsker hende. Han beskytter hende og han har gjort alt for at prøve at få hende løsladt fra Hanks greb. Han viser hende hans lejlighed (hans rigtige lejlighed) og han lader hende sove i hans seng. Ja han holder måske nogen ting hemmeligt for henne, men han gør virkelig hvad han kan for at skåne hende.
Nora gør nogen lidt vovet ting i denne bog, render lige ind i en nefil lejre for den sags skyld. Hun er meget opsat på at fælde Hank, og det er vel fordi han er kærester med hendes mor at hun gør de meget vovede ting. Men jeg synes hendes følelser for Jev (Patch) inden hun ved hvem man er, er rigtig godt skildret. Igen kan det ses hvor mange følelser de har for hinanden, selvom hun ikke ved hvem han er. Men hendes beslutning til sidst, virker som den rigtige, og plottet gå rigtig igang da hun og Patch finder sammen. Og Patch viser virkelig at han er mere end bare en bad boy.
Jeg synes helt sikkert at den her bog er så meget bedre end den forrige. Der sker meget mere i den her bog og Patch er ikke et røvhul mere hvilket virkelig var noget af det jeg synes var virkelig irriterende i Forfulgt af en Engel.Men alt i alt er det virkelig en bog og serie man brude læse. Jeg giver den 5 stjerner fordi jeg var fanget af den fra side 1 og til slut. Jeg blev opslugt af den. Så synes helt sikkert den fortjener 5 stjerner, det er en smuk kærligheds historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar